tirsdag den 8. juni 2010

Farvel til en drøm

Så fik vi endelig solgt vores båd, Rikke. En drøm som viste sig ikke helt at holde stik i virkeligheden - og så må man jo videre i teksten, selvom det unægteligt var med et vist vemod, da de kørte af med hende. Men altså, vores drøm (eller rettere gemalens) stammer fra somrene i Norge, hvor vi sejler og fisker hver dag. Nu er det bare sådan, at vandet deroppe ligger i bunden af en fjord, og det betyder, at man ligger i læ af øer og holme, hvorimod man her sætter direkte ud på havet - og det er bare ikke helt det samme! Det har ellers ikke skortet på interesse for båden - det er bare det der med at lægge pengene, det kniber med! Gosh, vi har fået underlige tilbud - ud over alle dem, der bare var for små: i bytte for en motorcykel, som nok var 39.000 kr. værd. En mand, der var gået konkurs og ville bytte med sit varelager, som han mente var værd i omegnen af 700.000. Noget med "kvindeting" - (hvad det så end skal betyde). Det kunne have været yndigt at stå med det i stedet! Og jeg vil bare have kontanter, så vi kan begynde på vores badeværelse i kælderen.... Nu lykkedes det så, selvom det nu nok kun strækker til et halvt badeværelse... Godt så. Men farvel til Rikke - må andre få mere glæde af dig, end vi fik.

2 kommentarer:

  1. Ja sådan er der så mange drømme man må tage op til revision.....men godt I nu kan gå igang med en ny drøm :)

    SvarSlet
  2. Tillykke. Glæder mig til at se det nye badeværelse... Selvom det bliver spøjst at se et halvt badeværelse. "Kom til" at købe lidt bomuldsgarn, så jeg er startet på en sommertop til... Ja selvfølgelig - Louise. Det går så dejligt hurtigt med str. S fremfor str. XXL. Glæder mig til WWKIPD på lørdag på Stevns.

    SvarSlet