Lübeck - og lidt færdig strik

Min far og jeg havde en fin tur til Lübeck i fredags: 10 timers transport og 3 timers bytur! Lad os sige det sådan: Vi gør det nok ikke igen ;-) Lübeck var ganske sød (hvis en by kan være det), maleriske huse og fine boder. Men altså langt mindre, end jeg havde forestillet mig. Nogle venner var afsted sidste år og brugte en hel weekend - der var annonceret boder med kunsthåndværk, men der var få boder med primært træarbejde - og det var det. Det var fint for mig med kun 3 timer... Boderne var centreret om de 2 kirker, primært Marienkirchen, og det var ganske malerisk. Vi nåede også ind for at se kirken, høje hvælvinger med fine malerarbejder, og så den smadrede klokke, som faldt ned ved englændernes bombardement i 1942. Klokken har ligget der lige siden til minde om krigen.

Som sagt har min far et veludviklet shoppegen, og det er da også ham, der står her med den "kønne" gule plastpose. Jeg fandt ikke rigtig noget, der kunne friste: de havde tonsvis af de her nøddeknækker-træsoldater, men jeg synes, de ser så bistre ud, og det får mig altså ikke i julestemning. Til sidst fandt jeg så en nøddeknækker udformet som snemand, rigtig sød, men til over 500 kr., og så er det lige, jeg overvejer, om jeg egentlig har brug for en nøddeknækker til over 500 kr.? Så jeg købte mest lidt bolsjer til drengene

Bussens sæder var elendige - jeg har haft ondt i ryggen i 2 dage - og så havde de indlagt en jule"overraskelse" i form af en nisse, der fortalte historier. Rigtig fint - hvis man altså havde haft et barn på max. 6 år med. Nu var bussen så lige fuld af pensionister, så man må sige, der skudt en del over målet.

Da vi havde fået luget nissen af vejen, var der heldigvis rimelig ro til at få snakket lidt med min far, ja, og så strikket. Fint til at abstrahere fra de elendige sæder. Men det var jo altså ikke Lübecks skyld. Men jeg overvejer lige alternativet til bustur en anden gang... ;-)

De sidste 2 weekender har stået på heftig strikning på strikkemaskinen, og voila: et stk. bluse til fruen. Jeg har fået brugt rigtig mange af de teknikker, jeg lærte i efteråret hos Bente Rønberg, og det er bare en fed fornemmelse at få arbejdet lige den tand bedre.

Striber i flæng: forskellig størrelse på henh. bagstykke, forstykker og ærmer. Ærmer og kanten forneden har hver sin farve, og belægningen ved lynlåsen har så modsatte farver af ærmerne. Lynlås - som til gengæld har drillet mig at finde. Mørk blå var for mørk, hvid var for hvid, beige duede ikke. Til sidst fandt jeg en hundedyr råhvid, og det er blevet rigtig fint, men som sagt: temmelig dyrt. Biese foran ved lynlåsen og rullekant som krave. Jeg er rigtig tilfreds.
Supersoft fra Marianne Svit.

Jeg har også fået lave et sjal med lange bindebånd, strikket på for stor spænding og så valket i maskinen. Dejligt blødt. Sveat Pee i Supersoft fra Marianne Svit og striber i samme garn, men fra Holstgarn.

Og der er eksperimenteret med snoningskant, også strikket på maskinen. Jeg var bange for, om den ville vende ind og filte fast ved valkningen, men den ligger lige så flot langs kanten.

Og til sidst, så er jeg i gang med at hækle lidt svampe. Opskriften er fra Stof og Stil, mønsteret af Karen Klarbæk. Planen er,at glasset ved siden af skal fyldes op, så det er bare om at klø på. Heldigvis er der jo ingen, der siger, at det skal være i morgen...

Fortsat god dag!

december og julepynt

(Og nu vil blogspot pludselig gerne se billeder alligevel. Meget mystisk firma!)

Vi venter stadig på, at det skal blive d. 1.december! Jamen, det er da utroligt, at tallene skal begynde så langt nede - det tager jo evigheder at tid (som vi ikke har) at få brændt sig ned til bare det første tal. så i skrivende stund har vi endnu kun ædt os halvt ind på d.1. Det kan blive en lang december! Til gengæld kapper vi både d. 23. og d. 24, for ellers går der ild i mossen, der til den tid nok vil fænge ganske godt. Men bortset fra det, så er julen så småt ved at indfinde sig. Det er bare med en lidt underlig følelse overfor vores julesager i år. Selvom det er anden jul i dette hus, så har tingene ikke fundet deres faste pladser, og det også som om, at noget bare ikke passer ind længere. Eller har jeg skiftet smag? Under alle omstændigheder, så har det her hus ikke nær så mange flader (læs: vindueskarme), som kan pyntes, og da jeg ikke orker et julepyntet hus af Gertrud Sand'ske dimensioner, så må meget af pynten blive i kasserne.

De her to nisser er dog blandt de ting, som holder, også i år. Grisen købte jeg sidste år - havde en plan om at sy den selv, men det lod li'som vente på sig, så nu hoppede den af sig selv i indkøbsposen.

Mine 2 skæve keramikengle har også fundet deres plads på vores gamle kiste.

Til gengæld har jeg fået umanerlig meget lyst til at lave lidt af Kastaniesstriks fine, valkede ting, så mon ikke jeg finder lidt plads til det alligevel. Ændret smag eller ej - lyst til at lave juleting ændrer sig åbenbart ikke! Det bliver hyggeligt.

Og, ja, så skal jeg altså som sagt på julemarkedstur i morgen til Lübeck med min far - desværre er min mor ikke helt på toppen, så vi skal have lidt far-datter-hygge! Heldigvis er min far ganske god til at shoppe, så det bliver ikke så dårligt!

Øv

Nu var jeg lige klar med nogle billeder, og så vil blogspot bare ingenting! Så njet, nada herfra, øv. Men bortset fra det, så skal jeg på julemarked til Lübeck hele dagen i morgen i selskab med min far - det bliver rigtig hyggeligt. Så lad os håbe, at blogspot vil nedværdige sig til at modtage min billeder til den tid.

Man kan blive taknemmelig for lidt...

Det er altså ikke fordi, jeg ikke har noget at fortælle, at der ikke blogges så livligt for tiden: Der arbejdes igennem i denne uge, og når der endelig er en pause, så strikkes der med hiv og sving på strikkemaskinen. Lige om lidt har jeg noget at vise frem, men altså - den indtægtsgivende del af virksomheden må jo li'som ha' førsteprioritet. Som i aften, hvor jeg efter få timer i familiens selskab (læs: fragte til sport, lave mad, hente fra sport, indtage, læse lektier) kunne vende snuden tilbage på arbejde. Normalt er jeg færdig kl. 22.00, og med mit sovehjerte, så er det mere eller mindre på hovedet i seng, men tænk: i dag var vi allerede færdige, så jeg kunne være hjemme 21.30. Intet mindre end fantastisk! Tænk hvad en halv time gør på denne tid af døgnet - lidt som om morgenen. Så jeg kan stadig nå at blogge lidt, strikke lidt (i hånden, maskinen larmer for meget) og se lidt på den julepynt, som har fundet nåde for mine øjne i år (mere om det senere) og så ellers lidt stearinlys. Herlig afslutning på en aften, som ellers var dømt slut i tankerne, allerede da jeg drog afsted på arbejde.

Vi skal vist have skiftet kanal...

Ved renovering af facaden røg ledningerne til ringeklokken, så nu har vi investeret i en ny, trådløs udgave. Vi har så valgt den banale lyd - ding-dong (færgen er i havn om få minutter), men det lader til, at en eller anden i nabolaget har samme frekvens som os. I hvert fald lyder der ringen på umotiverede tidspunkter (læs: uden at vi har besøgende). De har til gengæld valgt: Jeg kom fra Alabama og jeg red den lange vej... Meget optimistisk! Så nu har en eller anden i nabolaget igen fået besøg, ved bare ikke hvor!

Festweekend

Så fik vi holdt klassefest i fredags. Næsten fuldt hus - herlige unger. De er 6 i en fødselsdagsgruppe, men da de har fødselsdag med ganske stor spredning, så blev de enige om, at fokus skulle være fest fremfor fødselsdag. Med de voksne på sidelinjen havde de planlagt mad og indslag. De var så med til at ordne mad og rigge til, og så kunne vi så ellers fordufte til kælderen...

Dér havde vi så fest nr. 2, for (næsten) samtlige forældre til de 6 fødselsdagsbørn skulle jo ikke gå glip af noget! Efter velkomst og introduktion af mad, så var vi kun glimtvis oppe og absolut ikke en del af festen. Meget fint koncept. Jeg tror faktisk, de havde en fin følelse af at være alene til fest, hvor vi så bare lige var i nærheden, hvis/når noget krævede lidt hjælp. Nu må vi se, om den går til næste år, hvor de skal i 7., men jo længere vi kan holde den med, at de holder fest med os indenfor rækkevidde, jo bedre.

Og bagefter kunne julekuglerne godt komme frem igen: De var lige sat op, da vi fandt ud af, at stuen vist måtte ryddes for at agere dansegulv, og jeg ville ægre mig, hvis de røg på stengulvet, så alt blev lige så stille pakket væk igen.

Nu kan de så indtage deres retmæssige julepladser - og nydes så længe det varer.

Jeg tror, jeg har nok nu.....

Ja, og ellers er jeg hjemme med børn i dag: Jeg har ikke arbejde i dag, og begge børn er ganske forkølede. Ingen feber, kun sporadisk slaphed men overordentlig meget snot, så vi ser det lige an.

God mandag derude!

Dorthe

Lidt færdige creationer at fremvise...

Så er der endelig lidt nyt at fremvise: jacobs trøje, strikket på maskine, har været færdigstrikket i nogen tid, men jeg har haft problemer med at fremskaffe en ordentlig lynlås, så færdigmontering har ladet vente på sig. Trøjen er strikket før, jeg var på strikkekursus, så næste model skal have lidt bedre finish, host, lidt længere ærmer kunne heller ikke skade. Knægten er glad og tilfreds og overvejer endda at tage den på i morgen! Tak, søn, tak. Tre tråde bomuld i hver sin blå farve - ser lidt mere farveladeagtigt ud på foto, end jeg synes, den er i virkeligheden. Og så til mit strikke-"smertensbarn": Pisa fra DesignClub. Efter strikkeprøve, som passede, strikkede jeg først for- og bagstykke (og monterede med lynlås und alles) en størrelse L. Hvorpå Lisbeth konstaterede, at det bare blev alt for stort. Om igen. I en størrelse S. Den har jeg så forlænget lidt i livet, så kroppen passede bedre. Men jeg ved ikke lige, hvad der er sket med ærmerne: også strikket i S, men de er både for lange (trods div. målinger undervejs) og kuplen virker også alt for stor. Resultatet er, at den trækker og li'som hænger lidt for meget i de ærmer, og det er ikke rigtig fedt.

Den skal nok blive brugt, jeg er vild med de skrå linjer, men som man kan fornemme, så sidder den ikke lige i skabet. Og jeg som ellers elsker rib! Trøjen er strikket i dobbelt Duo, og for at det ikke skal være løgn, så er jeg egentlig også temmelig sikker på, at den de fleste dage vil være for varm. Fed farve - når man lige skal huske på det positive....

Næste projekt er allerede på pindene: Amaya for voksne fra www.rasmilla.dk Sanne insisterer også på, at hendes modeller skal strikkes i dobbeltgarn, denne gang Supersoft fra www.mariannesvit.dk , men belært at ovennævnte erfaring, så laver jeg det bare om, gør jeg! En tråd, basta! Min strikkefasthed er ikke så langt fra de 2 tråde, men strikket på p.3, så maskeantallet passer, hvis jeg bare vælger en 2 numre større model, men bruger længdemålene fra min egen størrelse. Så skal jeg nok fifle lidt omkring halsåbning og ærmegab, men det tager vi henad vejen. Det øger i hvert fald brugsværdien betragteligt for mig. Strikket i den smukke Sweet pea, en rigtig tøsefarve, og når man nu ikke selv har tøser at strikke til, så må man jo selv lægge krop til. Og det gør vi så gerne, for farven er meget levende med nister i gullige og mørkere lilla nuancer, herligt! Og så er det en lys farve!