I skal lige have lidt indtryk fra henh. Thurø og Svendborg, for begge steder var absolut et (længere) besøg værd. Se bare udsigten var Ullas vej...
Viser opslag med etiketten kursus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kursus. Vis alle opslag
fredag den 22. april 2011
Indtryk fra Thurø og Svendborg
Dette indlæg blev skrevet kort efter turen til Svendborg - og så lå det dér og kom ikke videre! Men I skal ikke snydes, selvom det altså allerede er lidt tid siden...
I skal lige have lidt indtryk fra henh. Thurø og Svendborg, for begge steder var absolut et (længere) besøg værd. Se bare udsigten var Ullas vej...
... Og nede af vejen kom man til en lille havn, hvor disse bådhuse lå. Vistnok i den bevaringsværdige klasse. Duftende af tjære.
I skal lige have lidt indtryk fra henh. Thurø og Svendborg, for begge steder var absolut et (længere) besøg værd. Se bare udsigten var Ullas vej...
tirsdag den 12. april 2011
Kursus hos Junogarn og Masken
I weekenden var Lisbeth og jeg så endelig på kursus hos Ulla på Thurø udenfor Svendborg. Herligt!
Lisbeths store smil siger alt om stemningen over at være i gang og lære noget nyt. Ulla arbejder udelukkende med tynde tråde, så det var spændende at lære om, hvordan man håndterer 1, 2, 3 og 4 tynde tråde ad gangen.
Ulla har flyttet forretningen til sit hjem, hvor hun i haven har lagt et lille hus, hvor man så sidder. Det betyder, at man maksimalt kan være 5 kursister.
Samtidig er der overalt hylder med al hendes lækre garn. Uha, sikke en bolsjebutik! Mit kort skal have en meget lang pause ;-)
Et af ønskerne var at lære at strikke sokker ved hjælp af ribapparatet, så man kan strikke rundt. Så undgår man at skulle sy sammen bagefter og striberne lægger sig fint. Her har jeg brugt Reggia med brede striber. Dejligt for en gang skyld ikke at have de meget korte og hurtige skift i farver.
Et andet stort ønske var at lære at strikke et tyndt tørklæde i rib-plissé. 1 tråd merino - blødt som en barnenumse! Og det lykkedes! Et af trickene var at lægge en lille finstrikke-skinne på hovedapparatet. Så lærte jeg da, hvad den skinne skulle gøre godt for ;-) Og så var det faktisk ikke så svært. Så nu er det bare i krig med alle idéerne til striber og farvesammensætninger. Og at spare op til en farveskifter, for det vil unægteligt gøre arbejdet lidt nemmere ;-)
Ulla havde også en mængde andre idéer, som jeg har købt opskrifter til. Så mangler vi bare tiden! Som en af kursisterne sagde, så har man brug for mindst en uges ferie efter et kursus, så man kan omsætte og huske alle idéerne. Godt det snart er påske!
fredag den 8. april 2011
Foredrag med Hanne Falkenberg
I onsdags var Lisbeth og jeg så heldige at komme til foredrag med Hanne Falkenberg, arrangeret af Sommerfuglen. I knap 1½ time talte hun, besvarede spørgsmål, gik catwalk og fortalte om tanker og især teknikker ved de forskellige modeller. Og man må sige - gennemført, det er hun!
Hun var spændende at høre, men så sandelig også en, der havde holdning til sit håndværk. Når man samtidig er så dygtig, som hun, så er det bare i orden. Dejligt! Bagefter var der mulighed for at gramse og prøve og overveje, om modellen måske en dag skulle havne på pindene. Altså når jeg en gang er blevet millionær.... Hendes ting er dyre, men jeg synes egentlig, det er i orden. Nu fik vi jo virkelig syn på sagen, og hold da op hvor er tingene bare gennembearbejdede - og hendes modeller er jo samtidig tidsløse, så når først tingene er strikket, så skal den slides op. Vi fik også set lidt nærmere på hendes nye patent - den ligger nok øverst på min liste over ting fra hendes hånd. Men først er der "lidt" andre opgaver og strikkelyster, der skal føres ud i livet....
Jeg skal altså ikke lige med det første i gang med en Hanne Falkenberg, men hvor er det dejligt at høre om en designers tanker og måder at gribe det an på. Et er at man bliver inspireret, men jeg bliver også altid lidt klogere på, hvad det er ved strik, som netop griber mig. Og det er jo altid skønt med lidt reflektion.
Weekenden står også på strik: Lisbeth og jeg drager til Thurø ud for Svendborg til endnu en strikkekursus. Denne gang hos Ulla fra Junogarn. Som jeg glæder mig!
Abonner på:
Opslag (Atom)