Tillykke min skat!
De fleste af hans gaver havde han enten fået i forvejen eller i går, hvor hele familien var til brunch, så der var ikke det store at aflevere på sengekanten.
Men nogle hæklede grise og fugle fra "Angry Birds" er det da nået at blive til. De har været ret sjove at lave - og svært at få tilpas sure fugle til at ligne. Men de er sikkert udmærkede som kastebolde i kælderen ;-) De gjorde i hvert fald lykke hos ungersvenden.
Weekenden er tilbragt med 7.b på hyttetur. Klassen har et koncept, hvor hele familien er med: "ungerne" i telt (drenge- og pige-) og forældrene i enten hytter eller medbragt telt/campingvogn. Undervejs på hytteturen er der et kulturelt indslag, og i år besøgte vi Middelaldercenteret på Falster. Rigtig spændende for sådan en historiefreak som mig ;-)
På pladsen (City Falster Camping) trak det store skakspil store som små i flere omgange - og ellers henholdsvis et stort, overdækket telt til spisning og "børnenes" sovetelte: det høvlede nemlig ned fra madtid og til midt på natten. Troede i flere omgange, at den store gut ville komme ind i sovehytten for tørvejr, men heldigvis holdt soveteltet stand, og han havde det skønt med sine kammerater.
Vi har igen haft en af vores alt for hektiske uger. Tirsdag var vores bordtennisklub igen vært for en landskamp, denne gang mod Østrig. Det betød, at vi hurtigt var indrulleret til at hente og bringe østrigerne til og fra træning. Yngstemanden og en god ven var bolddrenge, og det er jo det hele værd. De synes, det er så fedt at løbe ind med landsholdsspillerne, at sidde på første række og blive betragtet som VIPer. (Det giver nemlig adgang til sodavand og kager...).
Og så har jeg været på lidt juleindkøb. Fik købt 3 hånddrejede svampe fra Jagt- og Skovbrugsmuseet her i Hørsholm. Rigtig fede, hvis jeg selv skal sige det.
Og sørme om der ikke også er ankommet noget garn fra Kenneth Weller. Aner ikke hvordan det pludselig er bestilt (vist nok i et overmåde behov for lidt forkælelse i forrige weekend. Noget med vand og en kælder - så siger jeg ikke mer'!).
Højlandsgarnet. Det store nøgle skal blive til en åben cardi, det andet til noget mangestribet i rib - det hele på maskinen, så der skal regnes og udregnes til den store guldmedalje i juleferien. Jeg glæder mig!
Fødselsdagsbørnene havde besluttet, at temaet skulle være Tutti Frutti, men da vi så i ældsteguttens klædeskab, så var det mest farverige en lyseblå t-shirt! Så afsted i byen og finde noget. Det blev så denne t-shirt, behørigt nedsat og godt det samme: Jeg tvivler på, at vi ser ham i den igen. Ellers fed farve. Og sørme om vi ikke fik ham med på idéen om farve i håret. Allerhelst ville vi have haft blå og grøn, men de havde kun rød og pink, så sådan blev det.
Og resten af weekenden er stort set foregået siddende i sofaen. Det muliggjorde, at jeg blev færdig med mit resteprojekt - og her taler vi virkelig om garn fra lager! Købt for ca. 23 år siden på Israels Plads, da vi boede i vores første lejlighed sammen. Der lå sådan en lækker forretning med vævegarn og lidt strikkegarn i skønne farver. Lidt kradst, men hva'. Havde håbet, der ville være nok til lidt korte, brede ærmer, men det blev altså kun til en lille kant. 380 gr, strikket på p.3½. Garnet hedder Tuna fra Klippan-Bergå. Lidt for tykt til min smag, så jeg må se, om den kommer i anvendelse eller om den skal foræres til en koldere sjæl end mig! Men skøn at strikke med snoninger og knopper. Og så har jeg i øvrigt lært mig at strikke snoninger uden hjælp af hjælpepind og knopper uden at vende arbejdet - det rykker!
Og så lidt fra hæklefronten: 200 g Noro forvandlet til lækkert tørklæde. Jeg har brugt edderkoppemønsteret, som jeg engang har fundet på Liselottes blog, www.slagtenhelligko.dk Overvejer om det skal i brug eller i gavekassen, for egentlig er farverne lidt for klare til mig. Jeg aner ikke, hvilken Noro, vi taler om her. Købt hos Tind Mohair uden banderole, men tyndt har det været. Jeg har hæklet på p.2½ for at holde det lidt løst.
Dagen blev nu mest fejret i går, for gemalen kunne kun være til stede til morgensang og -gaver - resten af dagen og de næste med skal han underholde udenlandske salgsfolk i verdensfirmaet - men så hygger vi andre bare lidt ekstra om ældstegutten, så går det nok.
Op ad formiddagen kommer hele den pukkelryggede til brunch, og senere går hans far og storebror i køkkenet for at kreere sushi, som er den yngstes madønske for dagen. Man er vel gourmet!
Hjemme havde gemal og sønner fundet havebassinet frem, og så kan det næsten ikke blive mere sommerferie-agtigt. Hvinende unger og vandpistoler. Og om ikke så længe finder vi plads til endnu en lille drøm... Mere om den senere!
Og har fruen så sommerferie? Ikke helt, men 3 dage tilbage, og det er da lige til at overse. Imens skal drengene hygge sig med diverse bedsteforældre, men så har vi også 4 uger. Jeg har nemlig været så heldig i år at have oparbejdet tilpas meget overarbejde, så vi rigtig kan strække ud. Lykkens pamfilius. 
Og så har vi fået en ny beboer, lad mig præsentere: Robert! Endnu ikke taget i brug, skal lige have ordentlig tid til at læse brugsanvisningen, men ham forventer jeg mig meget af! Tænk at komme hjem og så bare lige behøve at løbe karme og de inderste krog samt trapper af! Herlig tanke.
Så imens min hjælpere suser rundt, så kan jeg passende sidde lidt ned og nyde synet af min seneste selvforkælelse: 2 brochenåle fra Violykke samt en lille ekstra gave i form af en ring med de fineste perler. Ja, hvis det ikke er selvforkælelse, så ved jeg ikke!
Hvorom alting er: det åbnede for muligheden for at strikke Annette Danielsens Vandfald, også kaldet plop (plump) efter de ringe, der kommer i vandet, når man smider en sten ud. Jeg har længe været lun på den model, men ikke rigtig haft mod på den uendelige mængde rib, som trøjen kræver. Men da modellen jo er beregnet til håndstrik, så har det krævet en del omregninger, og den sidder da heller ikke helt perfekt i skabet, men kan sagtens bruges.
Til gengæld fik jeg noget brugbart ud af garnet, som jeg fik forrige jul til min hedengangne Pisa fra Design Club. Det er nok det meste gennemstrikkede garn, jeg længe har haft ;-) 2½ gang Pisa, derefter 1½ gang Vandfald, for "enkelte" dele (host) måtte lige strikkes om igen, fordi jeg i min iver glemte at sætte op til rib 5/3 istedet for 5/5.... Utroligt hvad det garn har holdt til. Nu mangler jeg så bare en smuk nål til at fastholde herligheden foran.
Til gengæld har jeg været så heldig forrige weekend at agere holdkaptajn for holdkampe for ældsteguttens række: notattager på 30 kampe, hvoraf jeg kendte de 3 - se, det er tungen lige i munden: "jeg har vundet med 5 sæt", "øh, jeg har kun noteret de 4...". Jeg kan godt betro jer, at der ikke er meget overskud til en maske i ny og næ! Og hvor heldig kan man være? Holdkaptajn i den kommende weekend igen for begge sønners pointstævne - se, det er appelsiner, der vil noget! Men ikke mere brok, det er faktisk ganske hyggeligt at være sammen med børn og forældre, og bordtennis er en ganske hyggelig sport. Meget fairplay og gentlemanattitude.
Fredag drog Lisbeth og jeg til staden for at nå at se Netmaskernes fabulering over dronningernes kjoler. Og det var bare spændende! Modellerne blev nærstuderet fra (næsten) alle vinkler, og selvom der måske ikke ligefrem var nogen, vi selv havde lyst til at iføre os, så var der inspiration og pudsige/flotte/særprægede indfald en masse.
Lisbeth blev selvfølgelig draget af det røde....
- Og jeg er jo vild med striber!
Og hvad dælen bestiller man så dér en højhellig weekend? Man følger såmænd sine drenge (og andres) i et stort bordtennisstævne. Heldigt at sønnerne kan være med i så mange forskellige rækker qua forskellig alder og rating - som om! Men altså, når det er sagt, så er det faktisk ganske hyggeligt at mødes med andre forældre med deres børn, dedikerede trænere og en masse gode kampe. Og en stor oplevelse for drengene at deltage i et stævne, som er så højt estimeret, at personligheder som Allan Bentsen, Finn Tugwell og Morten Hyrup også deltager.
Jamen, fik du så ikke strikket en masse, når du alligevel skulle sidde i en hal og glo, kan man spørge? Ikke særlig meget, det er simpelthen for uroligt til mig. Men i mangel af bedre, så kan jeg endelig vise mit "hemmelige" strikketøj, for fødselsdagen er holdt og gaven afsløret.
Et stk. lysegrå cardi i Rasmillas Yndlingsgarn nr. 1, strikket udfra en idé: min mor og undertegnede spottede en kvinde for 1½ år siden i en fin cardigan, og min mor var begejstret, hvortil jeg udbrød, at den kunne jeg da sagtens strikke. Det her er så udgave nr. 2, for det store problem er, at min mor synes, at uld er for varmt og jeg nægter at strikke i bomuld på tynde pinde. Første udgave blev i hør med en tynd ulden tråd. Vældig fin, lige indtil vask, hvor den blev lidt underligt. Ikke helt tilfreds. Da så Sanne langerede sin yndlingsgarn, en blanding af uld og bomuld, så var jeg ikke sen til at prøve igen.
Giver er begejstret og heldigvis for det, for jeg gider ikke en gang til! Garnet har været fint og blødt at strikke i, er vildt blødt og dejligt at have på, falder ganske "tungt", så jeg er spændt på en vask. Godt det ikke bliver mig. Garnet er vældig fint til børn, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil kaste mig ud i endnu en voksenmodel.
Og lillegutten fik bronche i double i puslinge C! (Han står yderst til højre). De fik begge kamp til stregen, havde rigtig gode kampe og fik tæv i andre, men tog det hele i stiv arm. Godt gået!
Alt det her ved jeg, for jeg fik ofte bulletiner i form af sms! Jeg fik nemlig scoret mig en næsten fri-weekend, for alle mand var af huse. Tåstrup ligger en kende for langt væk til at kunne tage smutture, og da deres kampe lå i hver sin ende af dagen, så blev det nogle lange dage.
