Gemalen er rejst...

- heldigvis kun for at kortere bemærkning! Han er til den årlige meget vigtige messe indenfor hans branche på den anden side af andedammen. I løbet af det sidste år har han ikke rejst særlig meget - 3 stk ture. Ingenting i forhold til tidligere tider. Da drengene var små kunne det godt løbe op på 100 rejsedage om året. Så var det, vi lynhurtigt fandt ud af, at mig og fuldtid var en dårlig cocktail! ;-)

Mine sønner har altid haft ganske gode sovehjerter, men det var helt tydeligt, at i det øjeblik, faderen var ude over dørtærsklen, så sov de dårligt: mareridt, skulle tisse, skulle drikke - simpelthen generelt utrygge, selvom deres faste klippe (læs: mig) ikke havde rokket sig en tøddel (utak er verdens løn!). Og når man så havde haft 14 dage med vækning min. 3 gange om natten, så var man altså ved at være stegt!

Så I ren overlevelse, så indførte drengene og jeg, at den ene sov i fars seng, den anden på en madras med puder omkring - efter halvdelen af rejsedagene blev der byttet plads. Det gjorde, at jeg i det mindste ikke skulle ud af sengen for at berolige. Senere blev det en del af den hygge, som vi straks kastede os over, når vi var "alene". Ligesom der er andre ting, som forandrer sig i det splitsekund, gemalen har grebet kufferten. Mere spil, masser af historielæsning og mere faste hjælpeopgaver i køkken og hus.

Det der med at hjælpe og ha' opgaver har li'som fortsat - det skader absolut ikke nogen! Men det kniber mere med det med at sove i samme værelse. Helt okay, de bliver jo større, og jeg forstår udemærket, at den 13-årige helst vil sove for sig selv - det vil jeg egentlig også. Men det er nu alligevel hyggeligt, at yngstemanden spurgte, om han måtte indtage fars seng? Si'fø'jammelig, min skat! Og nu ligger han også meget mere roligt ;-) Helt store behøver de jo ikke sådan at blive overnight, vel? Selvom det har været hårdt at være så meget alene, så har jeg nu elsket den tid, med små/mindre børn, og hvor vi krøb sammen og havde noget specielt - bare en gang imellem.

Og så glæder vi os ellers til, at farmand kommer hjem igen! ;-)