onsdag den 30. marts 2011

Feriebrev fra Florida, 5

Florida er "Orange State" og vi boede i Orange County. Overalt var der nemlig appelsinmarker. Vi var her i blomstringstiden, så i stedet for at dufte af appelsin, så duftede der faktisk mere af jasmin. Blomsterne mindede også om dem. Så når min jasmin springer ud til sommer, så vil jeg tænke på appelsiner ;-) I Florida er der rigtig mange småsøer og sumpe midt i landskabet. Hvis det er tæt på en vej eller bebyggelse, så er der ofte lave hegn omkring. Men der kan også være, som her tæt på vores pool i hotellet, bare et skilt.... Poolen var dog omkranset af et stormasket hegn, absolut ikke til at forhindre en slange...
Her var der absolut ikke noget hegn. Foto er taget med zoom. Fruen skal ikke for tæt på - jeg hader kryb....


Vi så i øvrigt ikke nogen alligatorer i søerne rundt hotellerne, men både skildpadder og slanger. Til gengæld så vi hele 3 alligatorer, da vi besøgte Cape Canaveral. 2 af knap en meters længde og 1 big-mama. Oj, jeg var glad for at sidde i bussen!
- og nej: det er ikke et dyr i vandet, men vandplanter. Men lad være med at udforske dem!
I foråret er sæsonen for baseball ikke rigtig gået i gang. Til gengæld har man spring training, hvor man spiller en masse uformelle kampe og får afprøvet nye talenter. Gemalen beskæftiger sig en del med baseball i verdensfirmaet, så vi måtte selvfølgelig lige tjekke holdene! Her er det Pirates mod boston Red Sox.
Førstnævnte vandt - hvilket måske ikke helt afspejler situationen, når de "rigtige" kampe går i luften. 3 timer ialt tog kampen. Så man går lidt til og fra og må finde skygge ind imellem. Til gengæld giver det rig mulighed for at finde nogen at tale med, for det kan de, amerikanerne!


Afslutningsvis blev der shoppet igennem, her i Disney Downtown, hvor man kan få alt hvad hjertet begærer med Mickey på. Nej, ved nærmere eftertanke: jeg så ikke noget Mickey-garn. Kunne være jeg skulle skrive til Disney-koncernen og give dem idéen....
Florida - vi kommer igen!

tirsdag den 29. marts 2011

Feriebrev fra Florida, 4

I slutningen af ugen drog vi vestpå, ud til Den mexicanske Golf, hvor der ligger en række små-øer med fede strande. Den ene af dem, Siesta Key, er kåret for at have verdens bedste sand. Det består nemlig af 100% kvarts. Det rene pulver, nærmest som at gå i kartoffelmel. Blødt for oven, men meget hurtigt hårdt nedenunder. Flot hvidt, faktisk blændende.
Langs den offentlige del af stranden ligger disse livredningstårne. Vi var rigtig glade for det grønne flag. Det fortæller nemlig ikke, som herhjemme, at vandet er rent - nej, her er beskeden: fri for hajer! Hvis I ser på skiltet, så kan I se til højre forskellige farver. Det er farverne på flag, som (efter den grønne) indikerer mængden af liv og dermed risiko derude. Allerede ved flag gul er der mere liv end ønskværdigt - ved blå og rød er der direkte badeforbud....
Fordi sandet pakker sig så godt, så er det også fantastisk til at lave figurer med. Og det var så en yndet sport i vandkanten.
Dagen efter tog vi til en lidt sydligere strand, Venice Beach. Her var sandet ganske anderledes...
Groft knuste skaller. Man skar ikke fødderne, men de blev godt slebet!
Numsen i vejret og så ellers rode i sandet.... Selvfølgelig efter fine skaller...
Men først og fremmest efter hajtænder. En lille times søgning resulterede i en lille håndfuld. Følte sig lidt som ved vesterhavet efter rav.
Hvorfor tænderne er sorte ved jeg ikke. I begyndelsen ledte jeg efter hvide tænder, og jeg kunne høre rundt omkring, at jeg var ikke den eneste med den vildfarelse. Farvandet skulle være specielt fyldt med hammerhajer - gad vide om de har sorte tænder? For jeg tror egentlig ikke, det er fordi, de har ligget i vandet... Det må undersøges.


Området ved strandene og de små øer er i øvrigt fyldt med store, lækre villaer, som mestendels ejes af rige mennesker, der flygter fra den kolde vinter i nord. Den slags ejere kaldes for "snowbirds" - meget sødt udtryk, ikk'?

mandag den 28. marts 2011

Feriebrev fra Florida, 3

Jamen, fik du slet ikke tid til at købe garn? Jo, da! Det blev til et enkelt besøg hos Four Purls, som ligger i Winterhaven, et område på vej ud af Orlando. Jeg var "desværre" så optaget af al det lækre garn, så jeg rent glemte at tage et foto af forretningen. Men den var tæt pakket med sofaer i midten og hyggelig betjening, så absolut et besøg værd. Og hjembragt blev lutter Noro-garner. En lille smule billigere end i DK (ikke meget) men med fint udvalg af især den helt tynde Noro Karimeki (900m pr. 100g). Rayon, nylon, uld og cashmere. Så der er masser af fine sjaler og, især, tørklæder i vente.
I forretningen hang den fineste trøje, godt nok strikket til at barn, i Noro Sock Yarn. Bare så flot, så jeg sprang ud i det. Har dog valgt udgaven Silk Garden, da jeg synes sokkegarnet er en anelse krads i det. Silk Garden virker dejlig blød, er dog en smule tykkere kvalitet (300m pr. 100g), så jeg håber ikke, at det bliver for meget.


Og så blev der lukket for den konto! ;-)

søndag den 27. marts 2011

Feriebrev fra Florida, 2

Advarsel: Hvis man ikke er det mindste interesseret i Harry Potter, så vil dette indlæg nok føles lidt ensporet... Florida, især omkring Orlando, (hvor vi var lidt mere end havldelen af tiden), har rigtig mange parker: Universel Studios som består af 2 parker, SeaWorld og Disneyland som består af 4 samt et downtown - ren indkøbsområde. Vi var hjemmefra ret opsat på Harry Potter World... - som altså viste sig at være en del af den ene af Universiel Studios parker. Og vi var ikke de eneste, der var interesserede.... Fra indgangen løb vi til det "hjørne", hvor Hogsmeade var - og kunne få adgang 3½ timer senere....
Her er vi endelig inde i det forjættede land. Og lad mig sige det med det samme: det var fedt lavet!
Gade i Hogsmeade med forretninger, skæve huse og sne - i 27 graders varme. Desværre altså sammen med en mændgde andre mennesker, så alt hvad man ville prøve indbefattede mindst 1 times ventetid. En dag var ikke for lidt - primært fordi halvdelen af tiden var ventetid....
Til gengæld havde man næsten alle steder gjort noget ud af den ventetid,
Så det sidste kvarter før en tur inde i Hogwarts var en rundtur i vigtige lokaler inde i slottet - her foran opgangen til Dumbledores kontor.
Her Dumbledores kontor. Overalt var der "malerier" med levende figurer, og hvad man ikke kan se på fotoet her, er et stort "maleri" af Dumbledore, hvor han taler til publikum.


Selve turen inde i Hogwarts viste sig at være en tur på kosteskaft... Vi var alle fire fuldstændig bjergtaget efter end flyvning - afsindig godt lavet! Så hvis det ikke lige var fordi, skiltet ved indgangen nu fortalte, at der var 90 minutters ventetid, så havde vi været på den igen. Jeg har fløjet rundt overalt på slottet, været i den forbudte skov og set edderkopper, undsluppet dementorer, fløjet i haserne på Harry og været på quidditch-banen og undsluppet en smascher, været i hemmelighedernes kammer og blev nær ædt af basilisken - jamen, det har jeg!
Ude igen var vi på besøg i slikbutikken, som bl.a. kunne byde på multismagsbønner, græskarjuice, chokoladefrøer med troldmandskort etc. Vi købte også butterbeer (ingefærøl) i turistkrus, så vi nu har 4 plastikkrus med hjem. Udemærkede til kold kakao....
Og de der multismagsbønner skal tages helt bogstaveligt.... Ikke det rene sukker, som moderen troede (selvom der nu heller ikke er sparet på sukkeret)
Troldmandskort der "bevæger sig" og ekstra info på bagsiden.
Endnu en kø...
På vej ind i Olivander, der her står med en masse tryllestavsæsker omkring sig.
Han spottede hurtigt yngstemanden, så han blev trukket frem (med moderen som tolk) til at få fundet den rigtige tryllestav. Han skulle sige "lumos" til én, hvorpå en hel masse eksploderede i hvidt lys, han skulle sige "vingardium leviosa" (svævebesværgelsen) til en anden, hvorpå en masse æsker fløj halvt ud af hylden. Da den rigtige endelig blev fundet, stod der et kæmpe vindpust og et sug omkring os. Vi fik allernådigst lov til at vælge bagefter, om vi ville købe eller ej...

Amerikanerne er helt vilde med de forskellige parker og mener, at man absolut bør besøge flere og sætte flere dage af til hver enkelt. Det er også næsten nødvendigt med al den ventetid... Men efter en hel dag i "Island of Adventure", hvor Harry Potter altså kun er en del, så var vi faktisk temmelig mætte... Og syntes måske også. at vi havde brugt visakortets kvote for forlystelsesparker...

lørdag den 26. marts 2011

Feriebrev fra Florida, 1


Så er vi hjemme igen fra vores ferie i Florida - og hvilken ferie! Vi har simpelthen haft det pragtfuldt! Og har meget svært ved at vende tilbage. Så for li'som at trække oplevelsen lidt ud, så vil jeg fortælle om turen i mindre bidder for at trække nydelsen ud. Så er du advaret! Florida og marts er et perfekt match: 25-30 grader dagligt, høj sol og lav luftfugtighed.


Den første halvdel af ferien lejede vi et sommerhus. Og det var et scoop: billigere end hotel, med linned, håndklæder og rengøring, kæmpe stort, 4 soveværelser - og ikke mindst - pool! Herligt!
Det viste sig, udover det nævnte, at være rigtig smart, for ældstegutten sluttede torsdag (og vi skulle afsted fredag) med feber...
Så de første dage oplevede han desværre ikke så meget andet end sin seng, hvor han til gengæld kunne få fred til at sove. Feberen ebbede først ud efter 4 dage, så vi nåede også til læge med ham. Heldigvis bare almindelig forkølelse, men da lidt spild af tid for ham. Vi andre nød til gengæld lidt fred og ro, varme og pool.
Indimellem, når panodilerne virkede febernedsættende, gik han da heldigvis heller ikke af vejen for en dukkert... Som I kan se, så er poolen omkranset af et højt hegn med net over det hele. Nu var der ikke det store af insekter, men senere på året er det nok en rigtig dejlig ting sådan med oversize moskitto-net. Jeg fik så ikke lige undersøgt/bekræftet, om det også skulle holde slanger ude.... For ikke at tale om alligatorer...

Se lige - man kan da kun blive i godt humør af at møde sit kommende soveværelse med fint håndquiltet tæppe på. Og sådan var der kræset for detaljerne rundt omkring i huset, så man virkelig følte sig (nærmest) hjemme og i hvert fald godt tilpas. Vi havde meget svært ved at forlade det hus... Men okay, vi fandt da nogle fine hotelværelser senere.

onsdag den 9. marts 2011

Trænger til et kursus...

Jeg har en drøm om at strikke et tørklæde i helt tyndt maskinstrikkegarn, kun èn tråd. Fin rib med plissé. Ensfarvede, striber, farver, enkle, brede, smalle - you name it! Problemet er bare: det vil ikke, som jeg vil! Jeg strikker på helt lav spænding, faktisk 0. Jeg har alt hvad den kan trække i vægt. Jeg har haft garnet med på badeværelset, så det rigtig kunne få fugt. - Og se så her: enkelte masker vil ikke glide af nålen, så der dannes store løkker. Hjælper ikke, at jeg for hver strikket række holder øje med masker, der skal hjælpes af nålen. Store løkker efter endt prøvestrik.

Men jeg kender kuren! lisbeth og jeg har nemlig meldt os til hele 2 strikkekurser hos Ulla på Thurø. Og hun skulle være en sand mester udi strik med helt tynde tråde. Spørg lige, om jeg glæder mig! For der er altså grobund for en produktion her...


tirsdag den 8. marts 2011

Hem'lig, nemlig!

Den noget barnlige titel dækker over et helt andet, meget mere alvorligt emne: en dansk familie hænger derude, hvor mere end bare at sælge huset rækker. Hvis de endda er så heldige overhovedet at komme hjem. For nogle vil have penge og nogle skal forhandle - også for penge.



Deres forening er i samråd med familien begyndt en indsamling, for alt skal foregå sådan lidt fordækt: De grimme folk derude læser nemlig også aviser og googler på nettet. Derfor så få søg-bare ord. Hvis du vil være med, så findes deres kontonr. under http://www.ftlf.dk/ Jeg er med, for hvis jeg nogensinde skulle havne i lige så katastrofal en situation, så håber jeg f..., at nogen også prøver at hjælpe mig. Og jeg kan ikke klare, at børn skal opleve noget sådan.



Hvilket minder mig om en helt anden historie: I 3.klasse modtog vi en pige fra bemeldte land. Hun kom lige fra oplevelser fra kamelryg og bedstemor, fordi far og mor var draget i forvejen. Hun kom kort sagt og var som en hund i et spil kegler. Vi arbejdede meget med hende, klassen, lærerne, de andre forældre. Og hun lærte lynhurtigt spillets regler. Fandt sig til rette. Begyndte at lære, at få lyst til at lære. Begyndte at få ambitioner og drømme om at kunne gøre en forskel, især for sig selv. Bryde ud og ændre livsvilkårene.



Som lyn fra en klar himmel besluttede farmand noget andet for hendes liv, da hun gik i 7.: tog børnene under armen og drog tilbage til familien i et dybt, krigshærget land. Det, der jo i første omgang gjorde, at de overhovedet kom. Den dag i dag aner vi, hendes lærere og hendes klasse, ikke, hvad der er sket med hende. Lever hun overhovedet. Og hvis hun gør, er hun så ikke for længst gift, har børn, må underordne sig og absolut ikke læse og lære, som hun lige var begyndt at drømme om? Og hun er altså i dag ca. 20 år. Tænker ofte på hende, og især, når jeg ser billeder dernede fra. Som liv og livsvilkår kan være så forskellige....

Bolero - nu med indhold ;-)

Ja, ja, jeg skal nok...! Her får I så bolero med indhold. Skal nu have opdraget fotografen: du behøver ikke at få hovedet med, skal rettes til: ikke så meget rumpe. Ja, besværlig er man. Men altså, en dejlig let og varmende sag lige over toppen af ryggen, nakken (som I alligevel ikke får lov til at se så meget af) og lange arme. Helt perfekt
Og så har jeg forkælet mig selv med lidt hæklekit fra Perlestrik i Hjørring. Hvis du spørger mig, så minder garnet til forveksling om Rasmillas yndlingsgarn, uld og bomuld - og så kan det jo ikke blive helt galt. Små blomster og cirkler samlet med fikse hæklebånd. Helt sikkert inspireret af kronprinsessens Sophie Digard-tørklæde, som både er hundedyrt og som er helt umuligt at efterligne, fordi garnet er så tyndt. Har prøvet. Et helt år. Inden jeg kastede mig ud i at købe. Elsker det. Men kunne godt bruge flere....

Så lidt wanne-be kan ikke været helt af vejen, imens vi sparer op. Og så er hækling sådan en dejlig afveksling til strikningen. Især når det bliver varmere i vejret...