Den noget barnlige titel dækker over et helt andet, meget mere alvorligt emne: en dansk familie hænger derude, hvor mere end bare at sælge huset rækker. Hvis de endda er så heldige overhovedet at komme hjem. For nogle vil have penge og nogle skal forhandle - også for penge.
Deres forening er i samråd med familien begyndt en indsamling, for alt skal foregå sådan lidt fordækt: De grimme folk derude læser nemlig også aviser og googler på nettet. Derfor så få søg-bare ord. Hvis du vil være med, så findes deres kontonr. under http://www.ftlf.dk/ Jeg er med, for hvis jeg nogensinde skulle havne i lige så katastrofal en situation, så håber jeg f..., at nogen også prøver at hjælpe mig. Og jeg kan ikke klare, at børn skal opleve noget sådan.
Hvilket minder mig om en helt anden historie: I 3.klasse modtog vi en pige fra bemeldte land. Hun kom lige fra oplevelser fra kamelryg og bedstemor, fordi far og mor var draget i forvejen. Hun kom kort sagt og var som en hund i et spil kegler. Vi arbejdede meget med hende, klassen, lærerne, de andre forældre. Og hun lærte lynhurtigt spillets regler. Fandt sig til rette. Begyndte at lære, at få lyst til at lære. Begyndte at få ambitioner og drømme om at kunne gøre en forskel, især for sig selv. Bryde ud og ændre livsvilkårene.
Som lyn fra en klar himmel besluttede farmand noget andet for hendes liv, da hun gik i 7.: tog børnene under armen og drog tilbage til familien i et dybt, krigshærget land. Det, der jo i første omgang gjorde, at de overhovedet kom. Den dag i dag aner vi, hendes lærere og hendes klasse, ikke, hvad der er sket med hende. Lever hun overhovedet. Og hvis hun gør, er hun så ikke for længst gift, har børn, må underordne sig og absolut ikke læse og lære, som hun lige var begyndt at drømme om? Og hun er altså i dag ca. 20 år. Tænker ofte på hende, og især, når jeg ser billeder dernede fra. Som liv og livsvilkår kan være så forskellige....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar