100% kvarts. Det rene pulver, nærmest som at gå i kartoffelmel. Blødt for oven, men meget hurtigt hårdt nedenunder. Flot hvidt, faktisk blændende. 
Langs den offentlige del af stranden ligger disse livredningstårne. Vi var rigtig glade for det grønne flag. Det fortæller nemlig ikke, som herhjemme, at vandet er rent - nej, her er beskeden: fri for hajer! Hvis I ser på skiltet, så kan I se til højre forskellige farver. Det er farverne på flag, som (efter den grønne) indikerer mængden af liv og dermed risiko derude. Allerede ved flag gul er der mere liv end ønskværdigt - ved blå og rød er der direkte badeforbud.... 
Fordi sandet pakker sig så godt, så er det også fantastisk til at lave figurer med. Og det var så en yndet sport i vandkanten. 
Dagen efter tog vi til en lidt sydligere strand, Venice Beach. Her var sandet ganske anderledes... 
Groft knuste skaller. Man skar ikke fødderne, men de blev godt slebet! 
Numsen i vejret og så ellers rode i sandet.... Selvfølgelig efter fine skaller... 
Men først og fremmest efter hajtænder. En lille times søgning resulterede i en lille håndfuld. Følte sig lidt som ved vesterhavet efter rav. 
Hvorfor tænderne er sorte ved jeg ikke. I begyndelsen ledte jeg efter hvide tænder, og jeg kunne høre rundt omkring, at jeg var ikke den eneste med den vildfarelse. Farvandet skulle være specielt fyldt med hammerhajer - gad vide om de har sorte tænder? For jeg tror egentlig ikke, det er fordi, de har ligget i vandet... Det må undersøges. Området ved strandene og de små øer er i øvrigt fyldt med store, lækre villaer, som mestendels ejes af rige mennesker, der flygter fra den kolde vinter i nord. Den slags ejere kaldes for "snowbirds" - meget sødt udtryk, ikk'?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar