mandag den 4. juli 2011

Fødselsdag!

Så er det yngstemandens tur til fødselsdag: 11 år! Og nok er han yngstemand, men så lille er han faktisk heller ikke mere.... Jeg har forbudt ham at vokse mere, men jeg må vist se i øjnene, at om få år er han vokset mig over hovedet... De fleste af hans gaver havde han enten fået i forvejen eller i går, hvor hele familien var til brunch, så der var ikke det store at aflevere på sengekanten.

Men nogle hæklede grise og fugle fra "Angry Birds" er det da nået at blive til. De har været ret sjove at lave - og svært at få tilpas sure fugle til at ligne. Men de er sikkert udmærkede som kastebolde i kælderen ;-) De gjorde i hvert fald lykke hos ungersvenden.


Og med hans fødselsdag er sommerferien for alvor skudt i gang og foran ligger 4 uger. Skønt! En stor del skal tilbringes hjemme i haven og en mindre del i udlandet. Det vender vi tilbage til! Foreløbig skal der kræses om en ung herre og hans bror, høres Harry Potter for fulde gardiner, kreeres sushi og andre lækkerier, laves lidt håndarbejde, men mest at alt: bare slappe af og komme ned i omdrejninger. Slet ikke så dårlige fremtidsudsigter, hvis I spørger mig!



4 kommentarer:

  1. :-D ... aj hvor er de "fede" de fugle .... dem kan du godt være tilfredse med ... bliver helt glad af at kigge på dem, og tænke på hvor stor lykke de ville gøre i mit hus - hvor mindste angri bird spiller er 14 år, og ældste 45 ... er de hjemmeopfundet, eller findes der en opskrift til dem ?

    SvarSlet
  2. Tak! Fugle og grise er selvopfundne - men hvis man googler kan man finde enkelte, som også er hæklede. Dem har jeg set efter, så godt jeg kunne. Som sagt har jeg allerede ideer til, hvordan man kunne forbedre... ;-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med yngstesønnen!

    SvarSlet
  4. De er blevet vildt flotte! Godt, at han kunne være behørigt glad - det er da en superfed gave.

    SvarSlet