torsdag den 23. juni 2011

håndstrik

Så er der lidt strik fra hånden færdig: cardi strikket i Allino, en bomuld/hør-blanding. Blødere end man lige forestiller sig, men alligevel lidt hårdt for mine hænder... Den er strikket forholdsvis enkelt: kanter i ret, let skød og taljering. Åbningskanten forsøgte jeg først at strikke, men det blev alt for løst, så jeg gik over til hæklenål, og det gav den fornødne fasthed. Og det var så hyggeligt at hækle, så den næste (jeg købte jo et lille lager af Allino i januar, host) bliver hæklet. Fint sommerferieprojekt. Har kastet mig over hækleprøverne...

Selve mønsteret er 2/2 rib, hvor hveranden "ret-top" snor sig: på forsiden henholdsvis 1p: slå om, 2 dr sm og 3p: 2 r sm, slå om. På bagsiden almindelig rib. Enkelt og hyggeligt.


Vægt: 545 gram Allino - faktisk i overkanten for en trøje - og derfor jeg sjældent strikker i bomuld (ja, og så for hændernes skyld).


Pinde: str.3 Knit Pro


Og den skal nok blive brugt, selvom jeg er spændt på, hvor meget den mon trækker i brug. Den er som sagt lige tung nok, selv for en bomuldssweater. Farven er en anelse mere lilla, end min skærm viser. Ganske sommerlig ;-)



1 kommentar:

  1. Skøn lilla farve til en fin sommerbluse. Jeg X fingre for, at den ikke vokser i brug.

    SvarSlet