Havevandring

Jeg er kommet til at tænke på, at i min under-overskrift optræder ordet "flora".... , selvom det er yderst sjældent, at jeg udsætter jer for det... Taget i betragtning hvor meget det faktisk fylder i min hverdag og specielt weekend. Og hvor meget jeg egentlig tænker over min haves anlæg. For det er nemlig dér, min have stadig er. Anlæg. Da vi flyttede hertil for 3½ år siden, var her 2 store træer: æble og kirsebær. Resten var græs. Hvilket drengene syntes var skønt, men ikke moderen! Jeg vil ha' blomster, varierende farver sæsonen igennem, noget spændende at se på - også om vinteren, noget at gå rundt i og forsvinde i. Kort sagt: udelukkende græs er ikke lige mig.

Så hvert år har jeg hugget og hakket i græsset for at skabe bede - og græs er faktisk temmelig sejt at komme igennem. Skal tages i små etaper, ellers går det lige i skalden på mig. Skal også fjernes i flere omgange, hvis ryg og arme skal holde. Og når man stort set er den eneste i familien, som har den interesse, så tager det tid.

Men det hjælper da på det. Selvom jeg er voldsomt uenig med det mandlige islæt i familien om, hvorvidt vi købte hus med stor have for at etablere en fodboldbane eller en "have". Det kræver konstant overvågning at have boldfreaks i huset, for det er jo ikke nok at øve sig i spark og driblinger, næ nej, her skal tonses, hamres og voldsparkes! Så troldhaslen, som jo er en langsom-vokser, blev lige gradueret med ½ meter.... Men jeg har også truet med mord, hvis bare så meget som et hoved på mine pæoner ryger. De er 2 år gamle og står nu med 2 fine hoveder.

Før vi flyttede hertil boede vi i den anden ende af byen i 9 år. Og jeg skal lige love for, at der skulle ryddes op, inden vi overhovedet kunne begynde på at lave det om til noget, der selv med god vilje kunne kaldes en have. Jeg nævner i flæng: fjerne hæk inden i haven, tømme ækel pool for vand, save jernplader op i håndterbare stykker fra selvsamme pool, bore med nedbrydningshammer al betonen i ditte, fjerne en gudsbenådet mængde umage fliser, fjerne havestue med sømmene stikkende ud allevegne, fjerne haveskur som bestod af 9 slags tag - alle fundet på genbrugsstationene - og så lige lidt mere. Kort sagt: Grunden skulle skrælles, inden den var til at gå i gang med. Det tog 5 år.... Så da vi flyttede fra haven (og huset), var der en masse anlæg igang med mange (helt ufatteligt mange, planteskolen tjener godt på os) planter.

Ved at tilfælde besøgte jeg haven forleden: Kors, alting var virkelig vokset på 3½ år! Nu var haven nået stadiet: hold nede ellers bliver I kvalt! Virkelig skægt at se om ens oprindelige idéer holder vand - og det synes jeg egentlig, at de gjorde. Måske med lidt mere klipning, end de nuværende ejere går ind for, men dem om det. Og så er det, man overvejer, om man lige skulle vente lidt med flere anlæg her på matriklen, inden det (også) vokser en over hovedet....

For lige nu synes f.eks. vores dronningebusk jo ikke af noget særligt....

- Men når man så ser naboens! Godt at ens nabo har skønne planter, som man jo også kan nyde

Her et (meget) lille udsnit af deres kæmpe - og smukke - Koreakornel.

- og deres fantastiske japanske løn. Så jeg venter lige lidt med at plante mere i vores egen have - altså når jeg lige har fået købt en hibiscus, for den kan man jo ikke leve uden, og....