Så er det allerede 10 år siden, at yngstemanden gjorde sit indtog i familien. En dag ligeså dejlig og varm som i dag tittede han frem fra morgenstunden (ja, altså, forud lå en halv nats arbejde for hans mor, men lad nu det ligge). Op ad formiddagen kommer hele den pukkelryggede til brunch, og senere går hans far og storebror i køkkenet for at kreere sushi, som er den yngstes madønske for dagen. Man er vel gourmet!
Og så står den ellers på ferie, for de sidste arbejdsdage er knoklet af, og forude venter ialt 4½ uger. En fødselsdag er helt okay indledning. Tillykke min søn!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar