fredag den 12. marts 2010

Lidt royal er man vel altid!

Nej, jeg valgte ikke at tage til landskamp... Nu var billetten til foredrag med Annette Danielsen jo li'som købt, så... Men gemalen fik kameraet, så jeg kunne få fyldig billedreferat, og her står mine drenge så (og nogle stykker andre) med det danske og rumænske landshold. Og jeg er så heldig, så vi skal være værter for endnu en landskamp til november, så jeg er på tæerne! Til gengæld har jeg været så heldig forrige weekend at agere holdkaptajn for holdkampe for ældsteguttens række: notattager på 30 kampe, hvoraf jeg kendte de 3 - se, det er tungen lige i munden: "jeg har vundet med 5 sæt", "øh, jeg har kun noteret de 4...". Jeg kan godt betro jer, at der ikke er meget overskud til en maske i ny og næ! Og hvor heldig kan man være? Holdkaptajn i den kommende weekend igen for begge sønners pointstævne - se, det er appelsiner, der vil noget! Men ikke mere brok, det er faktisk ganske hyggeligt at være sammen med børn og forældre, og bordtennis er en ganske hyggelig sport. Meget fairplay og gentlemanattitude.

Så i stedet blev det altså foredrag med Annette Danielsen, og det var bare godt. Jeg kan jo så ikke lige diske op med fotodokumentation, for kameraet var li'som andetsteds, så kik hos Merete og Lisbeth i stedet.

Hun er en ganske snakkesalig og humoristisk dame, og det var herligt at høre hendes tanker og idéer om tilblivelsen af nye modeller - og helt nede på jorden. Det kan vi li'! Et par af hendes modeller blev også afprøvet og står nu på listen. Og så havde hun et enkelt eksempel med fra hendes kommende bog (udkommer til september), og det tegner yderst lovende.

Fredag drog Lisbeth og jeg til staden for at nå at se Netmaskernes fabulering over dronningernes kjoler. Og det var bare spændende! Modellerne blev nærstuderet fra (næsten) alle vinkler, og selvom der måske ikke ligefrem var nogen, vi selv havde lyst til at iføre os, så var der inspiration og pudsige/flotte/særprægede indfald en masse.








Lisbeth blev selvfølgelig draget af det røde....




- Og jeg er jo vild med striber!
Desværre måtte vi ikke røre.... for det var svært at lade være, især når det var med særprægede materialer.
Der var en alenlang kø uden for Fr.8.'s palæ, så det bliver en anden gang. Med børn, så vi kan lave en lille bytur med dem. Ikke dårligt at se frem til.





4 kommentarer:

  1. Det var super godt det foredrag for Annette Danielsen. Udstillingen fra Netmaskerne er også god. Sjovt at se hvordan strik også kan bruges.
    Merete

    SvarSlet
  2. Ja, det var et par gode oplevelser... Og dine billeder fra Amalienborg er bedre end mine. Om 2 uger drager vi så nordpå, og jeg glæder mig rigtig meget.

    SvarSlet
  3. åh lad bare vær- I kunne da godt lige være krøbet i de der "haute couture" modeller ;-) jeg spekulerer på hvornår det lige skulle passe ind i mit liv at have sådan noget på- og om jeg så lige ville føle mig tilpas i det ville jeg nok tvivle på :-)

    SvarSlet
  4. Nemlig, Ellen Kathrine - det er slet ikke værd at stræbe efter at kunne iklæde sig sådan nogle modeller ;-) Men dejligt med inspirationen, også fra Annette Danielsen.

    SvarSlet