onsdag den 14. marts 2012

Glædelig marts! - eller noget...

Ja, for når man nu er en anelse for sent ude med at ønske godt nytår... Hverdagen og alskens projekter har taget tiden, men nu prøver jeg lige med en saltvandsindsprøjtning, for ellers må bloggen vist lide døden helt...

Det helt store problem med at vente så længe imellem indlæggene er bare, at der egentlig er så meget, som ikke er blev vist og fortalt.... Så de næste indlæg kommer lidt hulter til bulter, for at kere sig om rækkefølgen, så'rn kronologisk, er forpasset. Så min fine intention om at holde strengt opsyn med årets frembringelser er også lidt gået fløjten, men hva': Så længe vi hygger os undervejs :-)

Her 2 bogmærker, hæklet til afkommet i adventsgave. Gris og en angry bird - men det havde du selvfølgelig forlængst spottet! Vel, ikke særlig nemt at få udtrykket rigtig frem i så små frembringelser, men sønnerne var ikke i tvivl - og det var vel det vigtigste. Udover at de var ret sjove at hækle. Kan desværre ikke henvise til noget forlæg, for de er bare vokset frem mellem fingrene.



2 kommentarer:

  1. Det kunne da være dejligt at se noget mere af det, du laver. Søde bogmærker.

    SvarSlet
  2. Tak Kirsten! Og tænk: det var faktisk helt hyggeligt igen at lave et indlæg ;-). Og bogmærkerne blev da meget fine - og så tjener de et formål

    SvarSlet