torsdag den 23. december 2010

Juleferie!

Endelig, endelig er det juleferie! Faktisk - når sandheden skal frem, så har jeg og drengene haft juleferie fra i mandags... Men de første dage er brugt på at vegetere (lyder bedre end at sumpe i sofaen). Ja, og så holde øje med det rend af håndværkere, der har været ind over især de sidste 14 dage. For vi er i gang med de sidste krampetrækninger med kælderen. Tilbage står så bare "lidt" rengøring og maling af vægge... Men nu er der fliser på gulvet, badeværelset er næsten klar og bedst af alt - lige om lidt kan bordtennisbordet slås op!

Det har været et sejt efterår, så det bliver rart med lidt fred og ro, julehygge og mest af alt at kunne være sammen alle fire.

I går tog vi så fat på lidt mere julehygge: besøg hos Lisbeth, Claus og Louise. Vi har filtet til den store guldmedalje, ungerne har bagt lidt vanillekranse, Lisbeth og jeg har fået strikket lidt (hø, hø) og bedst af alt: talt sammen og fået vendt lidt af hvert. Det har hold hårdt på det sidste med overskud til det, så det er dejligt, når der endelig bliver et hul til samvær.
Så glædelig jul til alle jer, jeg kender og alle jer, som jeg forhåbentlig kommer til at kende!

5 kommentarer:

  1. Glædelig Jul til dig og dine.... Håber bestemt vi ses til strikkefestivallen i Hobro til efteråret 2011....

    SvarSlet
  2. Også glædelig jul fra os på Uldvejen.
    jamen skal vi ikke tage til Hobro til strikkefestival? Nu venter først et maskinstrikkekursus i slutningen af januar, det bliver godt. Så må vi se, hvad det ellers kan blive til i 2011.

    SvarSlet
  3. Og glædelig jul til dig og din familie!
    Glæder mig til at se dig i det nye år, hvornår så det bliver :o)

    SvarSlet
  4. Tak, også glædelig jul fra mig.

    SvarSlet
  5. Tak i lige måde.
    Det har været så hyggeligt at lære dig at kende!
    Glæder mig til at se, hvad du tryller frem på strikkemaskinen næste år.

    SvarSlet