onsdag den 18. maj 2011

Mor er ikke vred, mor er skuffet...

Ikke på mine børn, næ nej, på DR og på iTunes. Og fordi jeg bare føler mig som det it-fjols, jeg er. Er lige begyndt at høre lydbøger på min ipad. Rigtig hyggeligt. Får nyhedsbreve fra DR om at downloade lydbøger gratis i korte perioder. Så som sagt, så gjort. Skynder mig at downloade, men har ikke lige tid til at høre nu. Og da jeg i går skulle til at høre, kunne jeg så bare konstatere, at man ved downloading kun får fat i kapitel 1. For iTunes fungerer åbenbart sådan, at den efterhånden henter de næste kapitler ned. Meget smart, for så fylder det ikke så meget op undervejs, og meget smart, når lydbogen bare ligger derude i cyberspace. Bare ikke særlig smart, når man kun kan downloade i begrænset periode. "Kan ikke finde det næste kapitel..." Så nu har jeg 5 historier liggende, alle med kun 1.kapitel... Lige til at smide ud. Øv, altså!

Der var da ikke lige nogen, der fortalte mig, at jeg - efter at have downloadet hele historien (troede jeg), åbenbart også skal ind i iTunes for at sikre mig, at det hele er hentet, ellers er løbet hurtigt kørt. Jamen, så fik man da lært det. Og så så man lige Dorthe-tre-år!

3 kommentarer:

  1. Dumme DR.... Jeg vil gerne hjælpe dig med at sparke!

    SvarSlet
  2. Fortvivl ikke, jeg har downloadet dem alle. Så bare sig, hvilken en du vil starte med.

    SvarSlet
  3. Hej Dorthe,
    uh ha, jeg har været der også!! Og lærte også på den hårde måde at man skal dowmloade zip filerne i stedet for!

    SvarSlet