Juleferie!

Så smuttede der lige en hel masse af december, og blogning har været fortrængt af mere preserende ting på på to-do-listen. Juleferien er endelig over alle mand - den sidste her i eftermiddag, så freden begynder at sænke sig. Heldigvis for det, for jeg har nu på andet døgn massiv hovedpine. Så er det altså bare fedt med børn i en størrelse, som (nogenlunde) kan dæmpe stemmerne, og - bedst af alt - hjælpe til. For på mystisk vis, så er alle julesmåkagerne forsvundet, så ny portion må tilberedes. Vigtigt? Ja, rimeligt, for vi dyrker ikke konfekt og den slags, så hvis man vil have noget til theen og kaffen efter middagen, så hedder det småkager. Ikke at det bliver mindre fedt af det... Vi har fået sne i pæne mængder og har også nået et par ture rundt i landskabet. Rigtig fedt hvis man spørger mig. Men hvorfor er det lige, at man ikke kan gå helt "normalt" med sådan en flok drenge? Her er vi ved slotssøen, hvor der lige holdes en pause med legen kast-pind-på-den-tilfrosne-slotssø-og-se-om-den-stadig-bliver-liggende. Næsten som at gå tur med hunde....

Gemalen kom ikke med til Lübeck (og godt for det - hans ryg havde aldrig klaret den bustur), så vi havde aftalt en tur-uden-børn til Malmö. Havde så lige glemt et lille top-klimamøde, så vi fik hurtigt ændret bilturen til togtur.

I Malmö faldt sneen også i rigelige mængder, og det var bare noget så julet. Gemalen havde vist en lumsk idé om at købe min julegave, men det lykkedes desværre ikke. Sommervarer er nu også nemmest at få fat i om sommeren.... Og ja, jeg fik endnu engang bekræftet, at jeg ikke er storshopper. Jeg er bare bedst til at købe på nettet. Men hyggeligt var det.

Og nu til noget rigtig fedt: På kurset hos Bente Rønberg i efteråret, fik Lisbeth og jeg et mønster i strømpestrikning på maskinen. Jeg har kun lige skimmet opskriften, men Lisbeth havde kastet sig ud i - og strikket strømper til mig! Hvor heldig kan man være! Jeg elsker hjemmestrikkede uldstrømper, men mit liv er for kort til strømpestrikning, så at kunne gøre det på maskinen er et scoop. Lidt tid i juleferien er dedikeret til at lære det.

Ellers har jeg strikket nissehuer, nisser og træer fra Kastaniestrik. Huer og nisser er blevet rigtig fine, men træerne! Jeg har læst og læst på opskriften, fulgt til punkt og prikke - og de ligner noget, der er løgn! Hvorpå det gik op for mig, at når der står, at trekanterne skal sys sammen, så er det nok ikke bare en stikning på midten, men ned midt igennem trekanterne - i en linje! De så noget mærkværdige ud efter vask ;-) Så påen igen, makker! Men altså først efter juleaften.

Jeg er også nået rigtig langt på min Amaya for voksne fra Rasmilla. Dog har vi lige en lille udfordring her, for ved sammensyning af ryg og forstykker, har jeg opdaget, at ærmeindtagelsen på det ene forstykke kommer en anelse for tidligt.... Og skuldre er syet sammen, masker er samlet op i halsen og den er strikket meget fint sammen. Øv. Men inden jeg kaster håndklædet helt i ringen og piller op, så prøver vi lige at samle masker op i midten, pille ned til der, hvor miseren begynder, strikke rigtigt, for tilsidst at samle de to dele med maskesting. Håber det lykkes...

Glæder mig til den bliver færdig, for det tegner - bortset fra ovennævnte bommert - rigtig fint.

Og nu kalder småkagebagningen vist.... Rigtig glædelig jul, Dorthe

Lübeck - og lidt færdig strik

Min far og jeg havde en fin tur til Lübeck i fredags: 10 timers transport og 3 timers bytur! Lad os sige det sådan: Vi gør det nok ikke igen ;-) Lübeck var ganske sød (hvis en by kan være det), maleriske huse og fine boder. Men altså langt mindre, end jeg havde forestillet mig. Nogle venner var afsted sidste år og brugte en hel weekend - der var annonceret boder med kunsthåndværk, men der var få boder med primært træarbejde - og det var det. Det var fint for mig med kun 3 timer... Boderne var centreret om de 2 kirker, primært Marienkirchen, og det var ganske malerisk. Vi nåede også ind for at se kirken, høje hvælvinger med fine malerarbejder, og så den smadrede klokke, som faldt ned ved englændernes bombardement i 1942. Klokken har ligget der lige siden til minde om krigen.

Som sagt har min far et veludviklet shoppegen, og det er da også ham, der står her med den "kønne" gule plastpose. Jeg fandt ikke rigtig noget, der kunne friste: de havde tonsvis af de her nøddeknækker-træsoldater, men jeg synes, de ser så bistre ud, og det får mig altså ikke i julestemning. Til sidst fandt jeg så en nøddeknækker udformet som snemand, rigtig sød, men til over 500 kr., og så er det lige, jeg overvejer, om jeg egentlig har brug for en nøddeknækker til over 500 kr.? Så jeg købte mest lidt bolsjer til drengene

Bussens sæder var elendige - jeg har haft ondt i ryggen i 2 dage - og så havde de indlagt en jule"overraskelse" i form af en nisse, der fortalte historier. Rigtig fint - hvis man altså havde haft et barn på max. 6 år med. Nu var bussen så lige fuld af pensionister, så man må sige, der skudt en del over målet.

Da vi havde fået luget nissen af vejen, var der heldigvis rimelig ro til at få snakket lidt med min far, ja, og så strikket. Fint til at abstrahere fra de elendige sæder. Men det var jo altså ikke Lübecks skyld. Men jeg overvejer lige alternativet til bustur en anden gang... ;-)

De sidste 2 weekender har stået på heftig strikning på strikkemaskinen, og voila: et stk. bluse til fruen. Jeg har fået brugt rigtig mange af de teknikker, jeg lærte i efteråret hos Bente Rønberg, og det er bare en fed fornemmelse at få arbejdet lige den tand bedre.

Striber i flæng: forskellig størrelse på henh. bagstykke, forstykker og ærmer. Ærmer og kanten forneden har hver sin farve, og belægningen ved lynlåsen har så modsatte farver af ærmerne. Lynlås - som til gengæld har drillet mig at finde. Mørk blå var for mørk, hvid var for hvid, beige duede ikke. Til sidst fandt jeg en hundedyr råhvid, og det er blevet rigtig fint, men som sagt: temmelig dyrt. Biese foran ved lynlåsen og rullekant som krave. Jeg er rigtig tilfreds.
Supersoft fra Marianne Svit.

Jeg har også fået lave et sjal med lange bindebånd, strikket på for stor spænding og så valket i maskinen. Dejligt blødt. Sveat Pee i Supersoft fra Marianne Svit og striber i samme garn, men fra Holstgarn.

Og der er eksperimenteret med snoningskant, også strikket på maskinen. Jeg var bange for, om den ville vende ind og filte fast ved valkningen, men den ligger lige så flot langs kanten.

Og til sidst, så er jeg i gang med at hækle lidt svampe. Opskriften er fra Stof og Stil, mønsteret af Karen Klarbæk. Planen er,at glasset ved siden af skal fyldes op, så det er bare om at klø på. Heldigvis er der jo ingen, der siger, at det skal være i morgen...

Fortsat god dag!

december og julepynt

(Og nu vil blogspot pludselig gerne se billeder alligevel. Meget mystisk firma!)

Vi venter stadig på, at det skal blive d. 1.december! Jamen, det er da utroligt, at tallene skal begynde så langt nede - det tager jo evigheder at tid (som vi ikke har) at få brændt sig ned til bare det første tal. så i skrivende stund har vi endnu kun ædt os halvt ind på d.1. Det kan blive en lang december! Til gengæld kapper vi både d. 23. og d. 24, for ellers går der ild i mossen, der til den tid nok vil fænge ganske godt. Men bortset fra det, så er julen så småt ved at indfinde sig. Det er bare med en lidt underlig følelse overfor vores julesager i år. Selvom det er anden jul i dette hus, så har tingene ikke fundet deres faste pladser, og det også som om, at noget bare ikke passer ind længere. Eller har jeg skiftet smag? Under alle omstændigheder, så har det her hus ikke nær så mange flader (læs: vindueskarme), som kan pyntes, og da jeg ikke orker et julepyntet hus af Gertrud Sand'ske dimensioner, så må meget af pynten blive i kasserne.

De her to nisser er dog blandt de ting, som holder, også i år. Grisen købte jeg sidste år - havde en plan om at sy den selv, men det lod li'som vente på sig, så nu hoppede den af sig selv i indkøbsposen.

Mine 2 skæve keramikengle har også fundet deres plads på vores gamle kiste.

Til gengæld har jeg fået umanerlig meget lyst til at lave lidt af Kastaniesstriks fine, valkede ting, så mon ikke jeg finder lidt plads til det alligevel. Ændret smag eller ej - lyst til at lave juleting ændrer sig åbenbart ikke! Det bliver hyggeligt.

Og, ja, så skal jeg altså som sagt på julemarkedstur i morgen til Lübeck med min far - desværre er min mor ikke helt på toppen, så vi skal have lidt far-datter-hygge! Heldigvis er min far ganske god til at shoppe, så det bliver ikke så dårligt!

Øv

Nu var jeg lige klar med nogle billeder, og så vil blogspot bare ingenting! Så njet, nada herfra, øv. Men bortset fra det, så skal jeg på julemarked til Lübeck hele dagen i morgen i selskab med min far - det bliver rigtig hyggeligt. Så lad os håbe, at blogspot vil nedværdige sig til at modtage min billeder til den tid.

Man kan blive taknemmelig for lidt...

Det er altså ikke fordi, jeg ikke har noget at fortælle, at der ikke blogges så livligt for tiden: Der arbejdes igennem i denne uge, og når der endelig er en pause, så strikkes der med hiv og sving på strikkemaskinen. Lige om lidt har jeg noget at vise frem, men altså - den indtægtsgivende del af virksomheden må jo li'som ha' førsteprioritet. Som i aften, hvor jeg efter få timer i familiens selskab (læs: fragte til sport, lave mad, hente fra sport, indtage, læse lektier) kunne vende snuden tilbage på arbejde. Normalt er jeg færdig kl. 22.00, og med mit sovehjerte, så er det mere eller mindre på hovedet i seng, men tænk: i dag var vi allerede færdige, så jeg kunne være hjemme 21.30. Intet mindre end fantastisk! Tænk hvad en halv time gør på denne tid af døgnet - lidt som om morgenen. Så jeg kan stadig nå at blogge lidt, strikke lidt (i hånden, maskinen larmer for meget) og se lidt på den julepynt, som har fundet nåde for mine øjne i år (mere om det senere) og så ellers lidt stearinlys. Herlig afslutning på en aften, som ellers var dømt slut i tankerne, allerede da jeg drog afsted på arbejde.

Vi skal vist have skiftet kanal...

Ved renovering af facaden røg ledningerne til ringeklokken, så nu har vi investeret i en ny, trådløs udgave. Vi har så valgt den banale lyd - ding-dong (færgen er i havn om få minutter), men det lader til, at en eller anden i nabolaget har samme frekvens som os. I hvert fald lyder der ringen på umotiverede tidspunkter (læs: uden at vi har besøgende). De har til gengæld valgt: Jeg kom fra Alabama og jeg red den lange vej... Meget optimistisk! Så nu har en eller anden i nabolaget igen fået besøg, ved bare ikke hvor!

Festweekend

Så fik vi holdt klassefest i fredags. Næsten fuldt hus - herlige unger. De er 6 i en fødselsdagsgruppe, men da de har fødselsdag med ganske stor spredning, så blev de enige om, at fokus skulle være fest fremfor fødselsdag. Med de voksne på sidelinjen havde de planlagt mad og indslag. De var så med til at ordne mad og rigge til, og så kunne vi så ellers fordufte til kælderen...

Dér havde vi så fest nr. 2, for (næsten) samtlige forældre til de 6 fødselsdagsbørn skulle jo ikke gå glip af noget! Efter velkomst og introduktion af mad, så var vi kun glimtvis oppe og absolut ikke en del af festen. Meget fint koncept. Jeg tror faktisk, de havde en fin følelse af at være alene til fest, hvor vi så bare lige var i nærheden, hvis/når noget krævede lidt hjælp. Nu må vi se, om den går til næste år, hvor de skal i 7., men jo længere vi kan holde den med, at de holder fest med os indenfor rækkevidde, jo bedre.

Og bagefter kunne julekuglerne godt komme frem igen: De var lige sat op, da vi fandt ud af, at stuen vist måtte ryddes for at agere dansegulv, og jeg ville ægre mig, hvis de røg på stengulvet, så alt blev lige så stille pakket væk igen.

Nu kan de så indtage deres retmæssige julepladser - og nydes så længe det varer.

Jeg tror, jeg har nok nu.....

Ja, og ellers er jeg hjemme med børn i dag: Jeg har ikke arbejde i dag, og begge børn er ganske forkølede. Ingen feber, kun sporadisk slaphed men overordentlig meget snot, så vi ser det lige an.

God mandag derude!

Dorthe

Lidt færdige creationer at fremvise...

Så er der endelig lidt nyt at fremvise: jacobs trøje, strikket på maskine, har været færdigstrikket i nogen tid, men jeg har haft problemer med at fremskaffe en ordentlig lynlås, så færdigmontering har ladet vente på sig. Trøjen er strikket før, jeg var på strikkekursus, så næste model skal have lidt bedre finish, host, lidt længere ærmer kunne heller ikke skade. Knægten er glad og tilfreds og overvejer endda at tage den på i morgen! Tak, søn, tak. Tre tråde bomuld i hver sin blå farve - ser lidt mere farveladeagtigt ud på foto, end jeg synes, den er i virkeligheden. Og så til mit strikke-"smertensbarn": Pisa fra DesignClub. Efter strikkeprøve, som passede, strikkede jeg først for- og bagstykke (og monterede med lynlås und alles) en størrelse L. Hvorpå Lisbeth konstaterede, at det bare blev alt for stort. Om igen. I en størrelse S. Den har jeg så forlænget lidt i livet, så kroppen passede bedre. Men jeg ved ikke lige, hvad der er sket med ærmerne: også strikket i S, men de er både for lange (trods div. målinger undervejs) og kuplen virker også alt for stor. Resultatet er, at den trækker og li'som hænger lidt for meget i de ærmer, og det er ikke rigtig fedt.

Den skal nok blive brugt, jeg er vild med de skrå linjer, men som man kan fornemme, så sidder den ikke lige i skabet. Og jeg som ellers elsker rib! Trøjen er strikket i dobbelt Duo, og for at det ikke skal være løgn, så er jeg egentlig også temmelig sikker på, at den de fleste dage vil være for varm. Fed farve - når man lige skal huske på det positive....

Næste projekt er allerede på pindene: Amaya for voksne fra www.rasmilla.dk Sanne insisterer også på, at hendes modeller skal strikkes i dobbeltgarn, denne gang Supersoft fra www.mariannesvit.dk , men belært at ovennævnte erfaring, så laver jeg det bare om, gør jeg! En tråd, basta! Min strikkefasthed er ikke så langt fra de 2 tråde, men strikket på p.3, så maskeantallet passer, hvis jeg bare vælger en 2 numre større model, men bruger længdemålene fra min egen størrelse. Så skal jeg nok fifle lidt omkring halsåbning og ærmegab, men det tager vi henad vejen. Det øger i hvert fald brugsværdien betragteligt for mig. Strikket i den smukke Sweet pea, en rigtig tøsefarve, og når man nu ikke selv har tøser at strikke til, så må man jo selv lægge krop til. Og det gør vi så gerne, for farven er meget levende med nister i gullige og mørkere lilla nuancer, herligt! Og så er det en lys farve!

Strikkekursus!

Så har jeg endelig tid til at skrive lidt om det nys overståede maskinstrikkekursus hos Bente Rønberg. Det var intet mindre end fantastisk! Så herligt glad, som Lisbeth ser ud på billedet, sådan så vi alle ud ;-) Jeg har haft min Silver Reed i 1½ år, og har fiflet lidt på egen hånd. Jeg har godt nok lavet mange prøver (desværre også i den lidt store kategori), men også fået lavet nogle helt hæderlige ting. Men hos Bente har jeg lært en masse, helt fra bunden, og det er bare fedt med den der følelse af, at niveauet er mærkbart hævet. Drengene og jeg holdt fri fredag og kørte afsted lige efter morgenmad - vi havde lejet sommerhus nord for Hvide Sande sammen med Lisbeth og familie. Imens Lisbeth og jeg så var på kursus, ja, så hyggede drengene sig med Claus og Louise. Rigtig fint arrangement.

Ved første øjekast synes vi begge, at det var temmelig langt at køre for et weekendkursus, men vi gør det gerne igen! For Bente var bare så god en lærer, der virkelig kunne sit kram. Jeg er helt sikker på, at hun har en masse at lære mig endnu! Og jeg er endnu ikke nået til ribapparatet... Og der er også noget om at strikke sokker på maskinen... Og mønstre... Og og...

Nu er maskinen så pakket ud herhjemme igen og klar til brug. Prøverne fra kurset skal dampes og lægges i de rigtige charteque med øvelserne, og så skal vi bare igang! Jeg skal nemlig være ganz mutters aleine i denne weekend: Drengene skal til bordtennisturnering på Bornhold, medbringende et stk. far. Helt alene i 2 dage med maskine og garn og en masse idéer! Og når vi bliver trætte af det, så skal sidste hånd lægges på Pisa - det lyse garn ligger klar. Og mon ikke en enkelt julekugle eller 2 sniger sig ind? December er nemlig alt for kort til at nå at nyde kuglerne!

Yeah ha! Weekend here I come!

Farvel igen...

Så har vi sagt farvel til gemalen igen. Han rejser... guess where?! Og vi gider ikke! Han har regnet ud, at det er den 8. tur til USA for i år, i gennemsnit 1 uge af gangen (i virkeligheden nok lidt mere), så bare for USA's vedkommende, så har han været væk i sammenlagt 2 måneder. Derudover kommer mindst en rejse til Tyskland, og der var vistnok også noget i foråret - kan ikke huskes nærmere, så, ja henimod 2½ måned. Ikke noget under, at vi er lidt trætte af fraværet (for ikke at tale om flyrejsen!). At de sidste 4 rejser så har ligget indenfor de sidste 1½ måned, gør det jo ikke bedre. Men så skulle det også være slut for i år! Hjemme hele december, juhu!

Så er det jo herligt at tænke på, at weekenden skal spenderes med gode venner og et forhåbentligt inspirerende kursus - Jeg glæder mig!

God dag derude!

Lad der blive lys...

Lyset i øjeblikket får virkelig sat streg under, at vi længe har tilsidesat projekt-mere-lys i stuen: Det er ikke nemt at strikke i stearinlysets skær! Helt så slemt er det ikke, men flere lamper er i kategorien en absolut nødvendighed. At der så også er meget mørkt i mit klædeskab har intet med mangel på lamper at gøre. Det er gået op for mig, at det meste af mit vintertøj er mørkt som i meget-mørkt. Lidt for meget basis her. Jeg havde ellers store planer om at bibeholde noget af sommerens lys i mine strikkede ting, men ved omflytning imellem sommer- og vintergarderoben kan jeg se, at det bare er løgn. Det må der omgående ændres på!

Og mit nuværende strikketøj? Mørk lilla - smuk, bevares, men ikke meget lys her. Min Pisa fra designclub skal bare være færdig, så jeg strikker, så pindene er rødglødende. Ikke meget hygge-strik over det projekt mere. Ryg og forstykker er færdige, sammensyede med lynlås und alles, så det nærmer sig. Og så skal der bare projekter med lys ind: Sweet Pea fra http://www.holstgarn.dk/ til en lille Rasmilla-opskrift - jeg kan næsten ikke vente!

Og det "herlige" efterårsvejr? Det er ikke gemalens skyld, han har nemlig fødselsdag.....

Så er der endelig noget færdigt at vise frem!

Så lykkedes det endelig at blive færdig med noget! Et smalt tørklæde, hæklet i "Catherines Wheel", set bl.a. hos www.med2pinde.dk, nov. 2008. (beklager, det der med tjekkede direkte link er vi ikke kommet til endnu).

Og efter at have set lidt instruktioner via YouTube (prøv at google Catherines Wheel), så var jeg godt igang. Som tidligere skrevet: Noro sokkegarn. Prøvede først med 2 farver, men det spillede ikke rigtig sammen, så jeg endte med kun at bruge 1 nøgle, fra hver sin ende. Det afstedkom (selvfølgelig), at farverne nogle gange ramlede sammen. Det blev accepteret, da det var den turkise, men da brun kom frem fra begge sider - og det i rigelige mængder, så blev der resolut revet ud.

Og er jeg så tilfreds? Mønsteret er rigtig sødt, nemt når først koden er knækket, men som også tidligere skrevet: Jeg synes, Noro (i hvert fald sokkegarnet) er stærkt opreklameret! Vrider og vender sig, mystiske garnforløb og lidt for stor farvespredning til mit temperament. Ikke blot i farverne, men også i typen af farver: klare til støvede. Lige på kanten til ikke at hænge sammen. Lidt stift og ikke smyge-blødt. Men okay, det kan man nok ikke forvente af sokkegarn. Redningen er de lange farveforløb, som er nødvendige, hvis mønsteret skal fungere.

Alt i alt, så leder jeg stadig efter GARNET: Lange farveforløb, 2 forskellige garnnøgler, som spiller godt op imod hinanden, blødt og fremfor alt tyndt. Helst til nål 1½. Glemte helt at sige, at tørklædet er hæklet med nål 5. Jeg ender s.. med at måtte farve noget maskinstrikkegarn selv!

Næste gang skal jeg prøve med noget zauberball og måske også Hjertegarns Kunstgarn kan komme på tale. Men altså, hvis du lige kender GARNET, så tøv ikke med at sige til.

Fortsat god regnvejsdag!

Tillykke min skat!...

Vi har bryllupsdag i dag - 15 år. Og vi plejer at være rigtig gode til at glemme det! Men i weekenden havde jeg sat mig for, at i år skulle det bare være løgn, så knap havde gemalen slået øjnene op (læs: vist med det første grynt at clockradioen var genkendt) førend jeg gjaldede mit "tillykke" ud. Så var der nemlig ikke risiko for, at jeg glemte det i morgenkampens hede! Og ja, så har man li'som sendt et vink med en vognstang om, at blomster er velkomne ;-)

Jeg havde ellers planlagt at vise jer et billede fra dagen, men scanner, cd og computer vil ikke, som jeg vil, så I må nøjes med at nyde min fine buket, næsten som min bryllupsbuket.

Så gik der tid med det...

I en anfald af behov for et lidt mindre arbejde, så gik jeg i gang med at hækle af mit amerika-indkøbte Noro sock yarn. Lad os bare sige det, som det er: jeg bliver ikke stor fan. Snor sig som ind i h.... (selvfølgelig vil nogen sige, en tråd). Planen var at blande 2 farver, men det er lettere sagt end gjort. Garnet er flot, men også afsindigt farvemættet, grænsende til for meget. Så op igen. Så meget for et færdigt arbejde (nu kan man selvfølgelig også påpege, at de andre, store arbejder heller ikke er rykket væsentligt ved projeket, host)
Men skal der være tørklæde, så lad der være tørklæde, og nu har idéen spøgt så tilpas længe, så man helmer vel ikke for så lidt. Løsningen lige nu er at hækle fra samme nøgle, udefra og indefra. Ja, og så bliver det så ikke længere, end nøglet rækker, men da det er 100 gr., så går det vel endda. Nærmere præsentation af produkt følger.

Ja, og så er vi ellers igen ramt af hverdag. I de sidste 5 weekender har gemalen kun været hjemme i 1 plus været væk det meste af dagene omkring, så det begynder at bide. Nu har vi så den ære at huse ham igen, blot for at opleve, at USA ringer et par gange om natten, når det brænder på. Så er det lige man overvejer, hvad man har mest lyst til... ;-) Men han daffer også tilbage igen om 10 dage - man skulle jo nødig vænne sig til tilstanden!

I fredags havde jeg så besøg af Lisbeth. Vi skulle forberede vores snarlige besøg til de nordlige himmelstrøg til et lille strikkemaskine-kursus hos Bente Rønberg. Jeg glæder mig! I får kun sådan et "efter-seancen-billede", for vi var så optagede, at vi glemte kamera. Det gør vi til gengæld ikke, når det hele brænder af stablen. Alle variationer skal foreviges, så det kan huskes til senere hjemmeeksperimenter. Det bliver så fedt!

Rigtig god dag, derude! Dorthe

Selvom man godt kunnne...

... vænne sig til et liv uden vækkeur! Og hvem har slukket lyset?!!!

Og det var så den efterårsferie...

Heldigvis med nogle dejlige solskinsdage, hvor skyggerne er lange. Og fik jeg så nået alle projekterne? Nej, og heldigvis for det. Det har været en skøn blanding af hygge og afslapning, og så ind imellem projekter, som man ikke kan nå på hverdagene. Vi er "græsenke og -sønner" igen, men vi er nu gode til at hygge os alligevel. Onsdag var vi på Glyptoteket og se den ægyptologiske samling. Bagefter

spiste vi frokost på wagamama. Jeg bare elsker at gå på restaurant med mine sønner. De vælger spændende retter, vi snakker om maden, smager lidt hos hinanden. Skønt de er nået til denne alder! Og jeg bliver sgu' så stolt af sønnen, der let som ingenting spiser hele måltidet med pinde.

Aftener med hygge og god mad - nogle måltider mindre sunde end andre! Men hva', det er kun efterårsferie en gang om året ;-) Og så selvfølgelig Harry Potter, indtalt af Jesper Christensen, i stride mængder. We Love it!

Knirk, knirk, sagde det, da hun pudsede glorien! Jeg fik også malet (det meste af) entréen. (Jeg gider ikke at hive skabet ud og male bagved, det skal alligvel dø, og når et nyt engang ankommer, så maler jeg der) Det kan godt være, det stadig roder, men nu er der hvidmalet inde bagved!

Og min små trip-trap-døre kom endelig op. Det er da passende med døre i en entré, ikk'?

Yngstemandens trøje på maskine? Næsten færdig, mangler et ærme og nogle kanter. Så en tur i maskinen, lidt pres og sammensyning. Det skal være efter alle kunstens regler, for jeg synes, det driller lidt. Glæder mig til et kursus i november, så man måske kunne springe nogle af alle fejlene over...

Og sidst, men ikke mindst: jeg har også bare siddet i sofaen og strikket, og yes, jeg er nået forbi borten (beklager den også er beige og så 20 cm med 486 m , det tager sin tid) og er nået til det grønne. Jeg er vildt spændt på, hvordan det falder ud. Jeg har tegnet et paisley-mønster, men om det virker sådan omsat i masker, det må tiden vise.

Så nu føler jeg mig egentlig ganske klar til at gå ud i hverdagen igen

Dorthe

Min søn strikker!

Jacob lagde ferien ud med, at han ville lære at strikke og som sagt, så gjort. Og han er bare så dygtig! Meget koncentreret og endnu ingen tabte masker, rigtig dygtig elev ;-) Han lægger ud med mellemtykt uldgarn, retmasker, en stor firkant til sin ipod. Planen er, at den skal filtes/valkes lidt, så det kan blive lidt tættere - og sløre evt. fejl, hvis de altså skulle opstå.

Det er bare rigtig hyggeligt at sidde med hver sit håndarbejde i sofaen! "Hvor er det smart, man kan li'som mærke, når det er forkert!". Yes, sønnike, keep going!

- Sagde fruen, idet hun gik i et med.... ikke tapetet, men sofaen! Det er ellers en rigtig lækker sweater med snonninger und alles - bare ikke lige i den sofa!

ferie - Yeah ha!

Lidt søndagsregn - fuld burka - kan ikke slå sådan en ferieglad tosse af pinden! (Næsten) ingen planer udover hygge med ungerne, flyde i sofaen og høre Harry Potter for gud ved hvilken gang, nå ja, og så lige: strikke en trøje på maskinen til yngstemanden, sy en skjorte færdig, klippe og sy en anden skjorte, lære det sprit-nye rib-apparat til strikkemaskinen at kende, male entréen, strikke borten på den Christel-Seyfahrt-inspirerede jakke færdig, så vi kan komme igang med det sjove og så lige nå en masse på Pisa'en fra designclub. Så der bliver selvfølgelig masser af tid til besøg på Glyptotekets ægyptologiske samling og måske oven i købet også se Eremitageslottet indefra. Hva'ba? Planerne ender som sædvanligt nok med at blive revideret en smule undervejs, men kede sig - det har vi ikke tid til! Og drengene? De er såmænd rigtig glade, hvis computertiden kan øges en kende uden at mor opdager det! (Men de kan tro om igen, for så bliver de bare indlagt til at spil med deres mor, ha, ha!)

Som den opmærksomme læser for længst vil have bemærket, så mangler fruen ifølge foto næsten ingenting på ovennævnte Pisa. Men snydt igen! Lisbeth kom forbi og konstaterede, at den var ALT for stor. Faktisk så stor, at jeg skulle 2 nr. ned og strikke den i small istedet for large, og modellen er ikke lige, så man kunne lægge et fikst lille indsnit og på den måde blive kvit en masse overflødige masker. Så kæmpe øv for det. Ikke noget under at man bliver lidt størrelsesforvirret. Min garderobe spænder for tiden mellem str. small til str. 46! Og så kæmpe daglige udsving har min vægt altså ikke!

Men som Lisbeth siger: Det er et dejligt garn! Og jeg er ved at lukke maskerne på ryggen, så jeg bider bare tænderne sammen og bilder mig selv ind, at det er så spændende at strikke 2 r, 2 vr....

Fortsat rigtig god regn-søndag derude! Dorthe

Lidt mere om strikkefestivalen

Nu har jeg så fået indhentet lidt søvn og fået alle oplevelserne fra strikkefestivalen i Svendborg lidt på afstand, og jo mere jeg tænker over det, jo mere "syret" (på den gode måde) forekommer den oplevelse mig: Tænk i en hel weekend at være omgivet af så mange dejlige, givende mennesker, som deler samme passion. Her har man været vant til - i årevis - at være mutters alene. Når man så et eller andet indlæg i fjernsynet, og bare spottede den der bluse med de der snoninger eller et sindsygt flot tørklæde som må være hæklet med den og den teknik, så var der bare ingen, INGEN, at dissekere oplevelsen med.

Inden for det sidste halve år har jeg så mødt Lisbeth, som er mindst lige så strikketosset og som har de samme øjne som jeg. Skønt, skønt (har overvejet om det ikke var nemmere bare at flytte sammen, jeg mener, vi kan ikke blive ved med at mødes på denne måde!). Og så, voila, tage på strikkefestival og møde 107!!!! Jamen, det er bare for vildt!

Hvor det var helt tilladt at kommentere og rose flotte striksager, og hvor der bare blev delt ud af erfaringer og gode råd. Jamen, jeg kan ikke få armene ned!

Et enkelt foto fra vores besøg på Hjelholt Uldspinderi (endnu et farligt fibersted). Det var rigtig spændende - også fordi det i høj grad ligger i forlængelse af mit arbejde i øjeblikket, hvor jeg skriver om et andet, meget stort uldspinderi. Jeg kunne med lethed forestille mig alle de små børnearbejdere, som var tilknyttet sådan et sted i det forrige århundrede... Det har ikke været en barndom på roser.

Hvorom alting er: de næste par dage er helliget arbejde og forældremøder, men fredag skal jeg bare kaste mig ud i efterårsferie. Mon ikke man kunne genoptage weekendens lettere maniske strikning? Jeg glæder mig!

God dag derude! Dorthe

Strikkefestival 2009

Strikkefestival med webstrikkerne hele weekenden i Svendborg: Herligt arrangement, rigtig god mad, en masse søde mennesker, lækkert garn, inspirerende indlæg og samtaler - alt i alt en fantastisk weekend. Det er helt vildt at møde så mange strikkeinteresserede mennesker, at få sat ansigter på navne, man kender fra blogge og kommentarer på webstrik. Ialt har der været ca. 107 strikkegale indover vandrehjemmet, så jeg er en anelse træt nu ;-) Heldigvis havde jeg mit faste anker, Lisbeth, med, og det var dejligt.

Og hvad lå der så på mit bord, da jeg kom hjem: Min webstrik-broche, klar til at blive pakket ned. Det siger lidt om min hektiske fredag og ikke mindst ugen op til. Så kan jeg også bedre forstå, at jeg ikke rigtig kunne finde den på festivalen... Heldigvis kommer der en mulighed allerede næste år i Næstved. Så skal den absolut luftes igen.

Jeg fik købt en masse garn (igen alt for meget, det var bare så lækkert), og har også lidt billeder at vise, men dagen i dag er energien kun til sump. Jeg har ikke engang orket at strikke, og så er den helt gal! Men af erfaring ved jeg, at det skal nok komme igen. Helst allerede i morgen, hvor ugen for alvor tager fat og det med fart. Godt man har en efterårsferie inden for rækkevidde ;-)

God mandag! Dorthe