Hvad enhver syerske må eje!

Vores sidste ophold i Frankrig blev lagt i Alsace, Ribeauvillé. Herlig gammel - meget velbesøgt - by. Vi besøgte også nabobyen, Riquewihr, bl.a. har de nogle pragtfulde degustationer.... Her er vi ved indgangen til byporten. Når man går rundt i de gamle alsaciske byer, så får man virkelig en fornemmelse af, at her kunne J.K.Rawling (Harry Potter) godt have fået sine idéer til Hogsmeades bybilledet - måske lige frataget de mange farver, som alsacerne elsker...

Hvis man ser godt efter, så kan man svagt ane på den lyserøde bygning i højre side "Feerie de Noël". Med andre ord, en hel-års julebutik! Har man været på et tysk julemarked, så gang indholdet med 10! Fantastik, overdådigt, vildt og rigtig usmageligt! Skønt! Yngstemand og jeg var nødt til at gå ind i den hele 2 gange, for alt var bare så overvældende for-meget!

Men se nu hvad jeg fandt iblandt nisser og krybbespil, spilledåser og julekugler:

Sådan noget julepynt kan mit syhjørne da slet ikke undvære, vel?

Strik til køreturen

Sådan en tur til, fra og rundt i Frankrig giver ganske meget køretid - og når man er så heldig, at man har chauffør, så giver det også meget strikketid ;-). Det blev benyttet i den grad, så jeg kun manglede en halv ryg ved hjemkomsten.... Jeg har strikket af den Noro Silk Garden Sock Yarn, som jeg købte i Orlando i marts. Helt enkelt i glat med en lille ombukninskant med takker og lynlås, så garnet og farveskiftene kunne komme til deres ret. Lækkert blødt.

Sidder perfekt - eneste men er, at da garnet er enkelttrådet, så trækker det.... Det har hjulpet gevaldig med en vask og forsigtigt træk, men det trækker stadig lidt skævt. Ses lidt tydeligere end ønsket med lynlåsen, men jeg må vel leve med charmen ;-)

Ialt har jeg brugt, incl. lynlås, 430 gram. Strikket på p. 3,5. Skal gemmes langt væk i skabet, for der bliver jo ikke brug for sådan en varm sag lige foreløbig, vel? Men når så den tid kommer, så bliver det lækkert.

Jeg nåede det!

Inden vores tur til Frankrig besluttede jeg, at den lækre, lyse lilla/syren fra Ulla skulle omsættes i noget brugbart strik til turen. Og som jeg nåede at vise, så holdt mine beregninger i især ribben bare ikke stik. Og da havde jeg strikket både forstykker og ryg (begge i 2 dele) OG syet sammen.... Hele herligheden strikkes nemlig på maskine, og er - selvom jeg bruger 3 tråde - så tyndt, at selv 200 nåle ikke kan dække ryggen.... Og hvorfor var det så ikke lige, at jeg stoppede noget før? Ja, ahem, noget med, at det med maskinstrik kan være svært at se den endelige form førend strikket har ligget lidt, måske ovenikøbet er vasket og presset. Der er jo temmelig meget stræk, imens man arbejder. Ja, og så måske også noget med, at jeg havde lidt travlt....

Havde mest lyst til at smide herligheden ud og købe nyt, men da jeg opdagede, at det ikke bare var så ligetil at få farven igen, så var der kun en vej.

Her burde jeg så nok være stoppet, for ferien rykkede kritisk nærmere, og selvom man er hurtig på en maskine, så tager det jo altså alligevel en del tid, hvor der jo helst også skulle hygges med drenge...

Men har man taget en beslutning, så er der jo kun en vej. (og hva', drengene var vist meget tilfredse med en mor, som var lidt large omkring computertid). Og nu havde jeg li'som en velvoksen strikkeprøve, så lad os bare sige, at jeg nu ikke var i tvivl om, hvor mange rækker, cardi'en havde brug for....

Jeg nåede det i allersidste sekund, sammensyning blev foretaget på ferien, og jeg er ovenud tilfreds. Som I forhåbentlig kan se, så har jeg lavet en stor spids i hver side, som ved brug falder klædeligt lidt længere ned i siderne. Over bryst og arme sidder den til uden at stramme (og udstille ;-) ).

Og til lidt info til andre maskinstrikkere, så har jeg for hver halvdel af for og bag gang i hele 179 nåle! Jeg har virkelig været meget omhyggelig med sammensyning, så man skal vide, at den er der i ryggen. Ialt vejer sagen, incl. lynlås, 530 gram. Tre tråde, spænding 2,2.

Lidt info om hæklerier

- Og så skal det vist snart handle lidt om strik,... øh, hækling ;-). For Ann har spurgt lidt til mit hæklede tørklæde og i stedet for at svare individuelt, så kan I andre da ligeså godt også få glæde af svaret ;-).

Strengt taget er det overhovedet ikke nødvendigt at vinde et Noro-garnnøgle op - og hvorfor gør jeg det så alligevel? Først og fremmest pga. nysgerrighed! Men dernæst også fordi de helt tynde garner har et paprør i midten for li'som at holde volumen oppe. Det betyder ikke noget, den første havldel af garnet, men det irriterer mig den næste...

Noro Karimeki har jeg kun set i udlandet. Jeg ved, at enkelte har bestilt det hjem fra USA. Men til gengæld skulle Noro Sekku vist minde om til forveksling, og det kan bl.a. købes hos Sommerfuglen i Kbh. og vistnok også hos Birthe P. i Ry. Men nu kommer jeg (desværre) ikke så ofte på de kanter....

Edderkoppemønsteret har jeg for længe siden set hos Liselotte Weller og bare kopieret. Men nu hvor jeg har ledt lidt efter oprindelsen kan jeg se, at hun har det fra Mette herfra.

Det er et hyggeligt og enkelt mønster at memorisere, og det fungerer perfekt til de tynde garner: giver både hold og luftighed. Til forskel fra Liselottes udgave, så har jeg hæklet på den korte led i stedet for på langs. Ved mit forrige tørklæde havde jeg 5 "edderkopper", men i min nuværende udgave laver jeg 7. Det tynde garn kan nemlig presses sammen til ikke særlig meget, så det gør ikke noget, at det fylder lidt.

Og så skulle links virke! Tak for lidt oplysende info, så mine skriverier kan blive bare en tak mere præcise ;-)

Tillykke!

Så er det blevet ældsteguttens tur til fødselsdag: 14 år. For længst vokset sin mor over hovedet... Faktisk rigtig skønt at have en stor og stærk søn ;-). Som man virkelig kan snakke med - når det altså lige passer ham ;-). Og det gør det heldigvis tit.

For 14 år siden var det hedebølge, nåede faktisk aldrig at få brug for de allermindste størrelser tøj... Og man skulle bare sige "bøh" til mig, så tudede jeg, for han lod vente på sig, og det var temmelig enerverende at gå og være åh-så-parat til fødsel ;-. Så jeg syede babytøj, et stk. om dagen, mindst! Tillykke min skat!

- Og det var så den ferie...

Fatter ikke hvor 4 ugers ferie lige pludselig blev af... Men væk er de! Hverdagen brager ind over os igen - heldigvis i etaper, for drengene skal ikke i gang før d. 16. august og at kunne tage på arbejde uden først at skulle vække børn og få dem sendt i skole (inkl. madpakke!) til tiden er jo lidt semi-ferie ;-)





Halvdelen af tiden har vi været hjemme og nydt hus og have, og den anden: på tur til Frankrig. Først 1½ dag i Paris, her venter vi på at komme ind på Louvre. Mona Lisa skulle selvfølgelig beses, men deres ægyptologiske samling kan virkelige også anbefales.



En uges tid tilbragte vi i et dejligt lejet anneks helt ude ved vestkysten: Charente Maritime. Her besøger vi øen Ilê de Re og byen La Flotte. Hele området minder i farver og byggestil rigtig meget om den sydlige del af Frankrig, så hvis det ikke lige var for det lidt mellem-fornøjelige vejr, så kunne man godt forledes til at tro, at vi havde kørt endnu længere.

Selvom vi efterhånden har set det nogle gange, så er det altid fascinerende med forskellen på flod og ebbe. Her er man vist ikke i tvivl om hvad!

Vi har besøgt markeder...

- og spist masser af fisk i forskellig afskygning. Her er ældstegutten igang med et must på sådan en frankrigstur: Moule et fritte (blåmuslinger), oven i købet med sovs med med gorgonzola - så bliver det ikke meget bedre, synes han ;-) . At vi så blev belært om, at retten egentlig er belgisk betyder ikke så meget ;-)

På vej tilbage tog vi indenom Alsace og boede så centralt, som man overhovedet kan: Midt på byens torv. På trods af rigtig mange mennesker, så betød det heldigvis ikke ekstra larm.

Og lige udenfor byerne ligger alle vinmarkederne.... Herligt! Her fik vi også "leget" lidt imellem vinstokke, men vigtigst: besøgt et par degustationer og hjembragt en ganske anselig mængde souvenir ;-

En rigtig skøn tur, ikke helt så varm, som vi kunne have håbet på, men til gengæld en god oplevelse af det franske. Især fordi vores værtspar var meget opsatte på at snakke, så vi har sjældent fået talt så meget fransk. Og på trods af det lidt rustne skolefranske oplevede vi, at vi kunne komme rigtig langt omkring i emner.

I slutningen af turen skete også den forfældelige hændelse i Norge, og det var fantastisk at opleve, hvor nært mange franskmænd tog sig den oplevelse, og hvor gerne de ville udveksle deres sympati og engagement med nordmændene - og skandinavien i det hele taget. En meget varm og - på trods af alt - meget varm oplevelse.

Vi er bestemt ikke færdige med Frankrig. Måske man næste gang kunne forledes til endnu sydligere egne... ?