håndstrik

Så er der lidt strik fra hånden færdig: cardi strikket i Allino, en bomuld/hør-blanding. Blødere end man lige forestiller sig, men alligevel lidt hårdt for mine hænder... Den er strikket forholdsvis enkelt: kanter i ret, let skød og taljering. Åbningskanten forsøgte jeg først at strikke, men det blev alt for løst, så jeg gik over til hæklenål, og det gav den fornødne fasthed. Og det var så hyggeligt at hækle, så den næste (jeg købte jo et lille lager af Allino i januar, host) bliver hæklet. Fint sommerferieprojekt. Har kastet mig over hækleprøverne...

Selve mønsteret er 2/2 rib, hvor hveranden "ret-top" snor sig: på forsiden henholdsvis 1p: slå om, 2 dr sm og 3p: 2 r sm, slå om. På bagsiden almindelig rib. Enkelt og hyggeligt.

Vægt: 545 gram Allino - faktisk i overkanten for en trøje - og derfor jeg sjældent strikker i bomuld (ja, og så for hændernes skyld).

Pinde: str.3 Knit Pro

Og den skal nok blive brugt, selvom jeg er spændt på, hvor meget den mon trækker i brug. Den er som sagt lige tung nok, selv for en bomuldssweater. Farven er en anelse mere lilla, end min skærm viser. Ganske sommerlig ;-)

Slet ikke så dårligt....

Gårsdagens høst af jordbær af egen avl.... slet ikke så dårligt! Og de smager skønt! Weekenden er tilbragt med 7.b på hyttetur. Klassen har et koncept, hvor hele familien er med: "ungerne" i telt (drenge- og pige-) og forældrene i enten hytter eller medbragt telt/campingvogn. Undervejs på hytteturen er der et kulturelt indslag, og i år besøgte vi Middelaldercenteret på Falster. Rigtig spændende for sådan en historiefreak som mig ;-)

På pladsen (City Falster Camping) trak det store skakspil store som små i flere omgange - og ellers henholdsvis et stort, overdækket telt til spisning og "børnenes" sovetelte: det høvlede nemlig ned fra madtid og til midt på natten. Troede i flere omgange, at den store gut ville komme ind i sovehytten for tørvejr, men heldigvis holdt soveteltet stand, og han havde det skønt med sine kammerater.

Det er en rigtig skøn weekend, hvor man får snakket godt med mange forældre, og det er dejligt, at vi stadig kan være med på sidelinjen med de efterhånden ganske store børn. Det kan klart anbefales!

Meget mærkeligt firma!

Jeg kan ikke få lov til at kommentere på jeres kommentarer fra forrige indlæg. Har hørt at andre også har problemer med blogger, men da jeg godt kan få lov til at lave indlæg, ja, så skriver jeg bare lige min kommentar her:

"Tusind tak for roserne! Ja, herligheden er hjemmekomponeret. Fletsømmen sidder midt bag og midt på den påsatte rektangel. Begge kræver nemlig mere end 200 nåle... Bente Rønberg har en fin vejledning i, hvordan man gør, i sin bog: "Strik i Farver"."

Færdig strik!

Jeg har begået noget strik - på strikkemaskinen - som ved første øjekast ser en smule spøjst ud... Et kvadrat sat vinkelret på ud fra kroppen, ca fra taljen og ned.

Lukket med knapper fra Engeleriet, lavet af fimoler og købt i Jeanettes Amio-shop.

- og når sweateren så kommer på, så falder kvadraterne ned og giver lidt ekstra længde - og tyngde - i siderne.

Strikket med 2 tråde tynd og fin bomuld fra Ulla. Men når man strikker med så fin strik på maskinen, så løber man ind i problemet: bredde: Der er simpelthen ikke nok nåle på maskinen til en nå en anstændig bredde. Det er her løst, både i ryggen og i kvadraterne ved at lave en lille hulmaskerække, som fletter sig ind i hinanden. Ganske langsommeligt, men meget fint, ikk'? Og man kan næsten ikke se, at det faktisk (i første omgang) er af nød. Strikket i en meget mørkere lilla, end computeren gengiver. Fed farve, hvis jeg selv skal sige det, og fin og let til en varm sommerdag, som alligevel lige trænger til lidt over skuldrene.

Kaffe Fassett på Sofienholm

For et par mandage siden drog Lisbeth og jeg til Sofienholm for at se udstilling med Kaffe Fassett - kun for at opdage, at museer har lukket om mandagen.... (siger jeg, der selv arbejder på et museum, dumpap!).Men bygning og udsigt kan man ikke klage over! Så i forrige uge drog min mor og jeg afsted - og nu lykkedes det! Og han var som altid både spændende og inspirerende. Og dejligt at se, at han også godt kan arbejde i lidt mindre "larmende" farver end de første, som vi stødte på i udstillingen: knaldrød, pink, gul, orange. Flot, bevares, men jeg er mere til det lidt mindre "larmende".

Og han kan virkelig noget med farve- og mønstresammensætningen. Jeg elsker de her kvadrater.

Han havde også medtaget strik - her et "larmende" sjal, spændende. Når man lige ser bort fra det meget kraftige garn. Godt jeg ikke skal bære det, for det kræver kræfter. Så når praktikeren lige holder mund, så er det flot og inspirerende - som vægtæppe...

Der var også sweatre (en del igen i alt for kraftigt garn efter min smag og indre termostat), men se lige nogle fede mønstre. Måske man kunne lægge noget ind i strikkemaskinens computerprogram....

Enkelte broderier havde også fundet vej - her en fantastisk øreklapstol....

Der var nogle fantastiske puder med bl.a. grøntsager. Dem kunne man måske overveje.... Og 2 haner. Dem var jeg vild med.

Det var en skøn, farverig og inspirerende udstilling - og hvor er jeg glad for, at vi nåede at se den!

Havevandring

Jeg er kommet til at tænke på, at i min under-overskrift optræder ordet "flora".... , selvom det er yderst sjældent, at jeg udsætter jer for det... Taget i betragtning hvor meget det faktisk fylder i min hverdag og specielt weekend. Og hvor meget jeg egentlig tænker over min haves anlæg. For det er nemlig dér, min have stadig er. Anlæg. Da vi flyttede hertil for 3½ år siden, var her 2 store træer: æble og kirsebær. Resten var græs. Hvilket drengene syntes var skønt, men ikke moderen! Jeg vil ha' blomster, varierende farver sæsonen igennem, noget spændende at se på - også om vinteren, noget at gå rundt i og forsvinde i. Kort sagt: udelukkende græs er ikke lige mig.

Så hvert år har jeg hugget og hakket i græsset for at skabe bede - og græs er faktisk temmelig sejt at komme igennem. Skal tages i små etaper, ellers går det lige i skalden på mig. Skal også fjernes i flere omgange, hvis ryg og arme skal holde. Og når man stort set er den eneste i familien, som har den interesse, så tager det tid.

Men det hjælper da på det. Selvom jeg er voldsomt uenig med det mandlige islæt i familien om, hvorvidt vi købte hus med stor have for at etablere en fodboldbane eller en "have". Det kræver konstant overvågning at have boldfreaks i huset, for det er jo ikke nok at øve sig i spark og driblinger, næ nej, her skal tonses, hamres og voldsparkes! Så troldhaslen, som jo er en langsom-vokser, blev lige gradueret med ½ meter.... Men jeg har også truet med mord, hvis bare så meget som et hoved på mine pæoner ryger. De er 2 år gamle og står nu med 2 fine hoveder.

Før vi flyttede hertil boede vi i den anden ende af byen i 9 år. Og jeg skal lige love for, at der skulle ryddes op, inden vi overhovedet kunne begynde på at lave det om til noget, der selv med god vilje kunne kaldes en have. Jeg nævner i flæng: fjerne hæk inden i haven, tømme ækel pool for vand, save jernplader op i håndterbare stykker fra selvsamme pool, bore med nedbrydningshammer al betonen i ditte, fjerne en gudsbenådet mængde umage fliser, fjerne havestue med sømmene stikkende ud allevegne, fjerne haveskur som bestod af 9 slags tag - alle fundet på genbrugsstationene - og så lige lidt mere. Kort sagt: Grunden skulle skrælles, inden den var til at gå i gang med. Det tog 5 år.... Så da vi flyttede fra haven (og huset), var der en masse anlæg igang med mange (helt ufatteligt mange, planteskolen tjener godt på os) planter.

Ved at tilfælde besøgte jeg haven forleden: Kors, alting var virkelig vokset på 3½ år! Nu var haven nået stadiet: hold nede ellers bliver I kvalt! Virkelig skægt at se om ens oprindelige idéer holder vand - og det synes jeg egentlig, at de gjorde. Måske med lidt mere klipning, end de nuværende ejere går ind for, men dem om det. Og så er det, man overvejer, om man lige skulle vente lidt med flere anlæg her på matriklen, inden det (også) vokser en over hovedet....

For lige nu synes f.eks. vores dronningebusk jo ikke af noget særligt....

- Men når man så ser naboens! Godt at ens nabo har skønne planter, som man jo også kan nyde

Her et (meget) lille udsnit af deres kæmpe - og smukke - Koreakornel.

- og deres fantastiske japanske løn. Så jeg venter lige lidt med at plante mere i vores egen have - altså når jeg lige har fået købt en hibiscus, for den kan man jo ikke leve uden, og....