Vel hjemme igen

Så er vi hjemme igen efter en kort, men rigtig dejlig tur til Atlanta. Her er vores udsigt fra 12. etage en tidlig morgen. Afslapning, lidt sightseeing, gode middage og så ellers bare lidt kærestetid - helt igennem okay ;-)

Lidt garnbesøg blev det også til, men jeg kan ikke få billederne til at makke ret, så det må blive i næste indlæg.... I efterårsferien skal der sysles lidt med de gode forslag om en anden måde at arbejde med indlæg, for det her er bare for irriterende.

Drengene har hygget sig med morforældre og kammerater. Det er dejligt, at de har nået en alder, hvor man kan tillade sig sådanne småture.

Jeg tror også, at det allerede er lykkedes at få vendt tiden. Jeg holdt ud hele dagen igår, lettere svimmel, men har til gengæld sovet som en sten i over 8 timer.

Rigtig god aften! Dorthe

Et sidste stop

Så er vi allerede ved at være ved afslutningen af vores lille amerika-tur (dvs. jeg er, gemalen skal over igen 1½ dag efter hjemkomst), men inden skal vi lige besøge en garnforretning. Det har ikke været så nemt at finde en, som enten stadig eksisterede (!) eller som er til at nå uden bil. Hva'be'har! Har de ingen bil! Nej, vi prøver såmænd at klare os på gåben eller med tog og bus, og det kan sagtens lade sig gøre - hvis man altså kan nøjes med downtown.

Og nu er jeg så spændt på, om vi bare finder et kosteskab af en forretning, eller om den amerikanske målestok også er nået til garnforretningerne. Man har jo lov at håbe. Ikke at jeg mangler garn, men plads i kufferten kan man jo nok finde....

På vej hjem tager jeg kun et stk. strikketøj med i flyet. Man må jo være realist: Faktisk skal jeg helst sove det meste af vejen, for turen æder natten. Heldigvis har jeg en fridag til at komme mig, så mon ikke det går?

Vi ses på den anden side (og jeg lover lidt billeder, for nu er det vist nok kun tekst)
Dorthe

Hvad gør den vægelsindede strikker?

- Hun tager selvfølgelig 2 stk. strikketøj med i flyet! Uden at ane, om det overhovedet kan lade sig gøre at medbringe bare et ombord... Men jo, det kan godt lade sig gøre at medbringe knit-pro træstrikkepinde sat på en wire. Herligt.

Og hvad skal hun så i et fly? Gemalen skal temmelig mange gange i løbet af efteråret til USA, og pludselig viste der sig en mulighed for, at jeg kunne flyve efter, og at vi sammen kunne få en forlænget weekend, så nu er jeg i Atlanta. Lang tur for kort tid, men det er skønt at være herovre igen. Det er sådan ca 15 år siden sidst, og jeg har savnet det!

Begyndte ellers temmelig stressende. Lad mig sige det sådan: at beregne 2 timer før afgang er ikke for meget! Faktisk lige modsat. De kære amerikanere har indført, at en immigrationsformular skal være udfyldt på nettet inden afgang. Det havde fruen så ikke lige opdaget, så med strenge miner blev jeg beordret til at finde en computer i lufthavnen med internetadgang og udfylde. Og i øvrigt er der 15 min til boarding.... Løbe rundt, finde en 7-11. Prøve på 2 forskellige maskiner. Umuligt. Løbe op til boarding. Ringe til svigerfar og guide ham rundt og taste alle mulige pasløbenr. og you name it bare for at konstatere, at han havde fundet en side, der kostede 49 dollars. Bare kaste sig ind i flyet og "vi må advare dig imod, at du risikerer at blive afvist på den anden side". Så herlig butikskiggeri i lufthavnen blev det ikke meget af (og jeg havde ellers håbet, nu sådan helt uden mænd).

Og var de interesseret i immigration mht. den sk.. formular? Næ, nej, for man udfylder jo også en i flyet, så så meget for hjertet i halsen. Til gengæld tog den kø og forespørgsel også en bondegård for ikke at nævne den alenlange kø for at vise sit pas og igen for at få gennemlyst sin kuffert igen. Ud med vandet, som ellers var købt i lufthavnen, næ nej, der må være orden i sagerne. Alt ialt tog det 2 timer at komme ud af lufthavnen. Men nu er de også helt sikre på, at jeg ikke skulle over og lave en lille bombe, når jeg endelig skulle gense gemalen, høm... Føles lidt fjollet, og så på den anden side: I bund og grund er jeg rigtig glad for at kunne føle mig rimelig sikker på, at jeg ikke ryger (helt) i luften og har en rimelig chance for at gense min børn på den anden side, så okay for hysteriet.

Og børnene, "du ved, Kim og Louise på henholdsvis...", de hygger sig derhjemme med mormor og morfar flyttet ind i huset. Herligt arrangement.

Stay tuned for more news.... God dag! (eller rettere: stadig nat. Kan ikke helt finde ud af den del) Dorthe

Og lige et sidste: Velkommen til alle læsere. Jeg er overvældet over kommentarer og at så mange at valgt at sætte sig på som fast læser. Tak for de gode råd og link, så indlægsskrivning skulle blive nemmere. Skal udforskes når jeg er vel hjemme og jetlag er overvundet. Og så lover jeg at blive bedre til selv at lægge kommentarer rundt omkring, for det er da en herlig ting!

Det nærmer sig!

Vi har stadig håndværkere i hele forhaven, men det nærmer sig snart en slutning: det er kun den sidste finish omkring vinduer, hoveddør og lidt tagudhæng - så har vi en spritny facade! Og hvilken forandring! Foto følger når vi kommer så langt. Det skulle være enhver forundt at have besøg af (gode) håndværkere, der bare kan deres kram - det rykker virkelig! Tænk at komme hjem fra arbejde, og så er der (alligevel) sket noget med ens hus. Skønt, skønt!

Så er vi i gang!

Der er blevet lavet strikkeprøver, regnet og tegnet.

Garnet er indkøbet hos http://www.holstgarn.dk/ med grønlige nuancer i bundfarven, beige/sand i kanten og med rosa/lyserøde/lilla nuancer til mønsteret. Især de grønne toner er lidt overbelyst på billedet. Og ja, jeg er faktisk heller helt tilfreds med gengivelsen af det rosa..... Det kan man jo så tænke lidt over ;-)

Ja, og så er det jo sådan set bare skruen i vandet...!

God dag!

Dorthe

Jeg synes godt nok ikke, at det er nemt at manøvrere indlæg rundt i blogspot. I udgivet form ligner det jo ikke specielt meget den udgave, jeg redigerer i. Men øvelse gør vel mester.... ad åre!

Christel Seyfarht-inspiration

I foråret var jeg på kursus med Christel seyfarht, og det var bare inspirerende! Hun fortalte godt og grundigt om tilblivelsen af sine sjaler, og det lød i grunden ikke så svært! Egentlig går jeg ind for at købe et kit i ny og næ - mest af alt for at støtte designerne, men jeg ikke så vild med alle hendes farvevalg, f.eks. går jeg mere ind for lime som et pift fremfor massiv grundfarve. At det så senere viste sig, at hun var fuldstændig åben overfor farveændringer var jo ikke til at vide... Men da jeg jo ikke ligefrem mangler garn (host), endda i rette tykkelse, så var det bare hjem og fatte pindene.

Og det har faktisk været et rigtig sjovt arbejde - Selvom det blev stort at sidde med til sidst, så var det bare så sjovt, når farverne hele tiden skiftede, så man skulle lige have en pind mere... Dog er det ikke blevet helt så langt, som planen egentlig var. Det går til midt på baglåret, det skulle have været helt nede ved anklerne - men det er altså svært at måle ordentligt, når man strikker rundt og skal klippe op til sidst. Det fede ved Christel Seyfahrts sjaler er jo, at de ikke bare er store - de er megastore!

Men udfra tanken om, at et sjal trods alt ikke er det mest brugbare i dagligdagen, så er jeg så gået i krig med næste inspirerede-projekt: en sweater, eller rettere, nærmest en jakke: midt på låret og rigelig i målene. Så der regnes og regnes på sagerne og de første masker er allerede slået op: 486 m, så en omgang tager lidt tid.

Foto af garn følger i næste indlæg!

Ha' en god dag! Dorthe

Mini-Mazer-in-spe!

Der spilles flittigt

og øves spidsfindige server og returneringer. Begge drenge er i bordtennisklub, og det er bare herligt. Det bliver ikke dårligere af at se super bordtennis i fjernsynet (selvom det lige nu er via computeren)

Stort tillykke til Michael herfra!

Hej - så er jeg på! Hvad kan det ikke udvikle sig til! Jeg begynder stille og roligt op, så mon ikke bloggen i nær fremtid kunne blive lidt mere spændende at se på?

Ha' en god dag!
Dorthe