lørdag den 17. marts 2012

Hæklerier - og svar på et spørgsmål

Jeg har da vist ikke fået vist jer mit hæklede "Mary-tørklæde".... Så, ta-da! Det blev færdig i efteråret Rigtig hyggeligt arbejde. Ikke så let at tage med sig, for jeg havde det bedst med alle farverne om mig - og det fylder! Købt som kit fra Perlestrik i Hjørring - men garnet er Rasmillas yndlingsgarn (uld/bomuld). Bare rigtig lækkert - jeg er ovenud tilfreds.


- Så jeg bestilte fluks noget mere til et nyt tørklæde ;-). Og så er jeg så ikke lige kommet videre med det projekt.... men farverne kan man da blive glad af at se på så længe...




En glædelig overraskelse var det, at jeg blev udtrukket som månedens køber (i oktober) hos Rasmilla, så se lige hvad der kom flyvende til min brevsprække! Charlottes festlige bog. Ikke at jeg lige er faldet for nogle af modellerne, men det er altid inspirerende at se andres (og anderledes) idéer udi strikkeriet. Tak til Sanne og Rasmilla for den!




Til sidst svar på et spørgsmål, som jeg slet ikke havde opdaget, var stillet: pinligt! Men jeg vil skynde mig at råde bod på det. Spørgsmålet gik på min hæklede trøje fra sensommeren/det tidlige efterår. Modellen er vist i et tillæg til Hendes Verden (1/2010), men kan vist (stadig) også findes på hjemmesiden for http://www.bcgarn.dk/



3 kommentarer:

  1. Det er et meget smukt hæklet tørklæde, du har lavet. Og ja, farverne er meget skønne. Jeg elsker douce farver, der løber ind i og over i hinanden. Skønt at skue.

    SvarSlet
  2. Tak, Kirsten! Jeg er også vild med det.

    SvarSlet
  3. Hej! Er det ikke Coast garnet, du har brugt? Det er rigtig flot og jeg overvejer at hækle det. Er dog lidt i tvivl, om jeg skal være Mary eller Mary New. Var det svært at hækle? Har du selv sammensat farverne?

    SvarSlet