søndag den 10. juli 2011

Undskyld hr, må jeg byde på et kirsebær?

Vores kirsebærtræ bugner til overflod i disse dage. Jeg har allerede plukket indtil flere skåle af denne størrelse... Har udstenet en mængde og er nu stoppet - vi får det aldrig spist, hvis jeg bliver ved.

De hænger i klaser, selvfølgelig rundt i hele træet og i højden, hvor vi - selv kravlende - ikke har en chance, men foreløbig har jeg plukket kun fra jordhøjde.



Nu plukker jeg og fryser med sten til saft, for jeg kan altså ikke bare have al den rigdom hængdende der uden at bruge den! Og jeg har inviteret naboer og familie. Og hvis du kommer forbi, så kom endelig ind med en skål og gå i gang. Værsgo'!





Så her er en typisk eftermiddagskopthe for mig: en skål kirsebær og lidt håndarbejde. Og ja, theen er med mælk i - meget mælk, for sådan drikker jeg den. Åh, sommer!

3 kommentarer:

  1. Det lyder fristende Dorthe.

    SvarSlet
  2. Årh hvor er du heldig - vi satte vores kirsebærtræ sidste år, og i år var der ET eneste bær på det - og det spiste en af hundene, inden vi nåede det - vi håber på bedre høst til næste år.

    SvarSlet