I foråret var jeg på kursus med Christel seyfarht, og det var bare inspirerende! Hun fortalte godt og grundigt om tilblivelsen af sine sjaler, og det lød i grunden ikke så svært! Egentlig går jeg ind for at købe et kit i ny og næ - mest af alt for at støtte designerne, men jeg ikke så vild med alle hendes farvevalg, f.eks. går jeg mere ind for lime som et pift fremfor massiv grundfarve. At det så senere viste sig, at hun var fuldstændig åben overfor farveændringer var jo ikke til at vide... Men da jeg jo ikke ligefrem mangler garn (host), endda i rette tykkelse, så var det bare hjem og fatte pindene.
Og det har faktisk været et rigtig sjovt arbejde - Selvom det blev stort at sidde med til sidst, så var det bare så sjovt, når farverne hele tiden skiftede, så man skulle lige have en pind mere... Dog er det ikke blevet helt så langt, som planen egentlig var. Det går til midt på baglåret, det skulle have været helt nede ved anklerne - men det er altså svært at måle ordentligt, når man strikker rundt og skal klippe op til sidst. Det fede ved Christel Seyfahrts sjaler er jo, at de ikke bare er store - de er megastore!
Men udfra tanken om, at et sjal trods alt ikke er det mest brugbare i dagligdagen, så er jeg så gået i krig med næste inspirerede-projekt: en sweater, eller rettere, nærmest en jakke: midt på låret og rigelig i målene. Så der regnes og regnes på sagerne og de første masker er allerede slået op: 486 m, så en omgang tager lidt tid.
Foto af garn følger i næste indlæg!
Ha' en god dag! Dorthe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar