tirsdag den 8. december 2009

Lübeck - og lidt færdig strik

Min far og jeg havde en fin tur til Lübeck i fredags: 10 timers transport og 3 timers bytur! Lad os sige det sådan: Vi gør det nok ikke igen ;-) Lübeck var ganske sød (hvis en by kan være det), maleriske huse og fine boder. Men altså langt mindre, end jeg havde forestillet mig. Nogle venner var afsted sidste år og brugte en hel weekend - der var annonceret boder med kunsthåndværk, men der var få boder med primært træarbejde - og det var det. Det var fint for mig med kun 3 timer... Boderne var centreret om de 2 kirker, primært Marienkirchen, og det var ganske malerisk. Vi nåede også ind for at se kirken, høje hvælvinger med fine malerarbejder, og så den smadrede klokke, som faldt ned ved englændernes bombardement i 1942. Klokken har ligget der lige siden til minde om krigen.
Som sagt har min far et veludviklet shoppegen, og det er da også ham, der står her med den "kønne" gule plastpose. Jeg fandt ikke rigtig noget, der kunne friste: de havde tonsvis af de her nøddeknækker-træsoldater, men jeg synes, de ser så bistre ud, og det får mig altså ikke i julestemning. Til sidst fandt jeg så en nøddeknækker udformet som snemand, rigtig sød, men til over 500 kr., og så er det lige, jeg overvejer, om jeg egentlig har brug for en nøddeknækker til over 500 kr.? Så jeg købte mest lidt bolsjer til drengene
Bussens sæder var elendige - jeg har haft ondt i ryggen i 2 dage - og så havde de indlagt en jule"overraskelse" i form af en nisse, der fortalte historier. Rigtig fint - hvis man altså havde haft et barn på max. 6 år med. Nu var bussen så lige fuld af pensionister, så man må sige, der skudt en del over målet.
Da vi havde fået luget nissen af vejen, var der heldigvis rimelig ro til at få snakket lidt med min far, ja, og så strikket. Fint til at abstrahere fra de elendige sæder. Men det var jo altså ikke Lübecks skyld. Men jeg overvejer lige alternativet til bustur en anden gang... ;-)

De sidste 2 weekender har stået på heftig strikning på strikkemaskinen, og voila: et stk. bluse til fruen. Jeg har fået brugt rigtig mange af de teknikker, jeg lærte i efteråret hos Bente Rønberg, og det er bare en fed fornemmelse at få arbejdet lige den tand bedre.


Striber i flæng: forskellig størrelse på henh. bagstykke, forstykker og ærmer. Ærmer og kanten forneden har hver sin farve, og belægningen ved lynlåsen har så modsatte farver af ærmerne. Lynlås - som til gengæld har drillet mig at finde. Mørk blå var for mørk, hvid var for hvid, beige duede ikke. Til sidst fandt jeg en hundedyr råhvid, og det er blevet rigtig fint, men som sagt: temmelig dyrt. Biese foran ved lynlåsen og rullekant som krave. Jeg er rigtig tilfreds.
Supersoft fra Marianne Svit.


Jeg har også fået lave et sjal med lange bindebånd, strikket på for stor spænding og så valket i maskinen. Dejligt blødt. Sveat Pee i Supersoft fra Marianne Svit og striber i samme garn, men fra Holstgarn.




Og der er eksperimenteret med snoningskant, også strikket på maskinen. Jeg var bange for, om den ville vende ind og filte fast ved valkningen, men den ligger lige så flot langs kanten.





Og til sidst, så er jeg i gang med at hækle lidt svampe. Opskriften er fra Stof og Stil, mønsteret af Karen Klarbæk. Planen er,at glasset ved siden af skal fyldes op, så det er bare om at klø på. Heldigvis er der jo ingen, der siger, at det skal være i morgen...
Fortsat god dag!






1 kommentar:

  1. Nu er jeg så lige pludselig glad for, jeg skulle på arbejde i fredags! Selvom det havde været hyggeligt at være sammen med jer. Hvor er din bluse bare blevet flot! Jeg vil også... Så lidt hjælp bliver nok nødvendigt. I disse dage er det ellers min tur til at ligge underdrejet med den halvdumme virus, Claus og Louise havde besøg af sidste weekend. Men det går jo nok over igen.
    Sjalet er også blevet rigtig fint som valket. Jeg producerer strømper til den store guldmedalje, det er sjovt.
    Ses.

    SvarSlet