tirsdag den 12. oktober 2010

Det er jo ikke noget under...

- at det skal tage så lang tid at kunne fremvise noget strik her på kanalen, når så at sige alt skal strikkes (mindst) 1½ gang! Men nu er det endelig lykkedes - må jeg præsentere: Slå-Om fra Design-Club. Eller rettere: noget der minder om slå-om, for man må jo være tro mod sine principper: Lav alt om! Jeg kan altså bare ikke følge en opskrift og slå mig til tåls med det. Efter at have strikket bagstykke og forstykker (og syet dem sammen) måtte jeg bare konstarere, at den ville blive for kort og for meget hiv i forstykkerne, så jeg pillede op og
strikkede ryggen 12 cm længere. Det gav lidt udregninger til forstykkerne, for indtagningerne passede på den kortere udgave. Efter lidt parlamentering besluttede jeg mig så også for at ændre lidt på hele designet på forstykkerne, så de i stedet for, (som opskriften) at løbe på skrå, at gå lige op for først at løbe på skrå på højde med ærmeindtag. Halsen lavede jeg så også lige lidt bredere, nu vi var igang....

Ærmerne har jeg til gengæld lavet lige efter bogen med start foroven og forkortede rækker. Det fungerer rigtig godt. Jeg har tilføjet en lille farve ved begyndelsen af ærmerne og snipperne, bare for effektens skyld.


Alt i alt er det blevet en let og alligevel varm trøje. Jeg er vild med den grafiske effekt, som den skrå rib giver.
Model: Slå-Om fra Design-Club af Else Schjellerup
Ændringer: tja...
Garn: Duo, mørk lilla og supersoft Willow
Vægt: 255 gr
Pinde: p.3
Hot or not: bliver vist hot, skal lige vænne mig lidt til den...



4 kommentarer:

  1. Den er blevet rigtig flot, den skal du nok blive glad for. Utrolig så let den er. Lige passende til efteråret.

    SvarSlet
  2. Tak! Ja, den vejer ingenting. Har haft den på i dag, og den er rigtig dejlig, så jeg må ændre kommentaren til: Hot!

    SvarSlet
  3. Den er blevet rigtig flot, selv om du har tilført dit eget snit. Det er blandet det som gør strik spændende.

    SvarSlet
  4. Den er blevet supergod, det er da også synd at du skal ud i sådan en omvej, men resultatet er da blevet rigtig godt. Skøn farve.

    SvarSlet