mandag den 23. november 2009

Festweekend

Så fik vi holdt klassefest i fredags. Næsten fuldt hus - herlige unger. De er 6 i en fødselsdagsgruppe, men da de har fødselsdag med ganske stor spredning, så blev de enige om, at fokus skulle være fest fremfor fødselsdag. Med de voksne på sidelinjen havde de planlagt mad og indslag. De var så med til at ordne mad og rigge til, og så kunne vi så ellers fordufte til kælderen...
Dér havde vi så fest nr. 2, for (næsten) samtlige forældre til de 6 fødselsdagsbørn skulle jo ikke gå glip af noget! Efter velkomst og introduktion af mad, så var vi kun glimtvis oppe og absolut ikke en del af festen. Meget fint koncept. Jeg tror faktisk, de havde en fin følelse af at være alene til fest, hvor vi så bare lige var i nærheden, hvis/når noget krævede lidt hjælp. Nu må vi se, om den går til næste år, hvor de skal i 7., men jo længere vi kan holde den med, at de holder fest med os indenfor rækkevidde, jo bedre.



Og bagefter kunne julekuglerne godt komme frem igen: De var lige sat op, da vi fandt ud af, at stuen vist måtte ryddes for at agere dansegulv, og jeg ville ægre mig, hvis de røg på stengulvet, så alt blev lige så stille pakket væk igen.



Nu kan de så indtage deres retmæssige julepladser - og nydes så længe det varer.




Jeg tror, jeg har nok nu.....
Ja, og ellers er jeg hjemme med børn i dag: Jeg har ikke arbejde i dag, og begge børn er ganske forkølede. Ingen feber, kun sporadisk slaphed men overordentlig meget snot, så vi ser det lige an.
God mandag derude!
Dorthe





2 kommentarer:

  1. Tak og i lige måde. Og god bedring med børnene. Jeg øver mig på maskinen, er ikke helt god til hurtig opslagning. Er også gået i gang med at konstruere en opskrift, det er så heller ikke lige til, men jeg må jo prøve mig frem. Og tak for sidst, det var en hyggelig aften.
    KH Lisbeth

    SvarSlet
  2. Sikke en god måde at holde fest/fødselsdag på. Jeg er sikker på at de gider de godt næste år også. Det er så hyggeligt når julepynten begynder at komme frem.

    SvarSlet