- Og helt i gang er vi så alligevel ikke...

Jeg skal virkelig gøre mit bedste for, at det her ikke bare bliver et helt igennem sortsynet indlæg, men jeg kan ikke lægge skjul på, at mit humør i denne weekend har været helt i kulkælderen. Eller rettere: nede i svømmepølen. For bedst som håndværkerne rigtig er gået i gang, har væltet vægge og brækket gulv op i badeværelset, så må det hele sættes i bero igen. Vi har vand i det nu opgravede (kommende) badeværelse! Og specielt efter regnskyl, som nu her natten til fredag. 10 cm vand hvor der absolut ikke skulle være vand. VVSen kløede sig i nakken og vores murer/kloakmester havde aldrig set noget lignedende. Og hvem spørger man så? Og man lukker jo ikke bare sådan for hullet og prøver at lade som ingenting.

Så efter at have tømt vandet ud, så har jeg, iført røjser og vandslange, ageret skybrud over div. vandrør og kloakker, imens gemalen stod på stilke her, der og alle vegne: nu kommer der noget, nu kommer der ikke noget! Og vi aner stadig ikke en fløjtende sk...!

Og hvad gør så en klog kvinde? Kaster sig over røret og skriger: FAR! Som straks kaster sig over sit netværk og fremdrager telefonnummeret på en klog mand i Maribo (ikke lige rundt hjørnet for os) med gode råd og viden. Hvorom alting er, så skal forsikring nu på, og lad os håbe, at de er lige så vidende som vores kontakt i Maribo og også mener, at en tv-gennemgang af alle dræn og rør er det eneste rigtige - ja, for ellers ved jeg ikke rigtig, hvordan vi kommer videre. Og smattet i bunden af (det kommende) badeværelse minder i mistænkelig grad IKKE om det lækre badekar, som gemalen og jeg ellers har udset sig.

Så derfor mit noget sort-seer humør i weekenden - godt hjulpet af at jeg (endnu engang) ikke har nået en dyt af alt det, som jeg meget hellere vil, end ordne kælder (jeg har f.eks. hul i samtlige bukser, masser af stof til at sy noget nyt, men li'som hverken tid, overskud, fred og ro til at kaste mig over opgaven, så hvis du synes jeg går lidt akavet, så....)

Jeg havde også tilmeldt mig en julepakke-bytteleg i Kbh. via Ravelry, og jeg havde sirligt fundet garn frem, som var godt men trængte til at finde et andet hjem - glædede mig sådan til at møde både kendte og ukendte ansigter og mest af alt strikke i hyggeligt selskab, men jeg var simpelthen nød til at trække i håndbremsen og fordampe mit sortsyn herhjemme. Øv!

Og imens vader vi stadig rundt i alt for mange kasser, som i virkeligheden burde stå i kælderen, men som, rigtig gættet, nu kun kan stå i stuen, og jeg kan bare ikke fordrage så mange ting omkring mig. Og det er slet ikke til at tænke på, at der lige om lidt skal julepyntes, for her er bare alt for meget fremme i forvejen. Jeg var i fuld sving med at overveje at få noget opmagasineret, men så fik gemalen heldigvis den kvikke tanke, at der faktisk er nogle ledige kontorer i verdensfirmaet, hvor det ikke vil genere nogen, og hvor man nemt kan få fat i tingene igen, så nu er jeg ved at pakke og få et overblik over, hvad der godt kunne et opholdssted uden for hjemme uden alt for meget savn. Se, det lettede faktisk en hel del på humøret! (men rigtig gættet: stadig ikke tid til at få syet de bukser...)

Og for at det hele ikke skal være helt sort, så skynder jeg mig at fortælle om det lovede strik fra efterårsferien: trøje strikket på strikkemaskinen. Se lige hvor meget der var tilbage! Faktisk måtte jeg også pille strikkeprøverne op for at have nok til kanterne!

Udstrakt på gulvet har trøjen denne lidt særprægede form..

... men på giver de nogle lange snipper i siderne. Ganske pudsigt, men overvejelserne går lige nu på, om garnet er en anelse for kraftigt til modellen. Jeg er stadig i tænkeboks.

Fakta er, at der er strikket af Supersoft fra Holst i farven willow.