Tillykke min skat!...

Vi har bryllupsdag i dag - 15 år. Og vi plejer at være rigtig gode til at glemme det! Men i weekenden havde jeg sat mig for, at i år skulle det bare være løgn, så knap havde gemalen slået øjnene op (læs: vist med det første grynt at clockradioen var genkendt) førend jeg gjaldede mit "tillykke" ud. Så var der nemlig ikke risiko for, at jeg glemte det i morgenkampens hede! Og ja, så har man li'som sendt et vink med en vognstang om, at blomster er velkomne ;-)

Jeg havde ellers planlagt at vise jer et billede fra dagen, men scanner, cd og computer vil ikke, som jeg vil, så I må nøjes med at nyde min fine buket, næsten som min bryllupsbuket.

Så gik der tid med det...

I en anfald af behov for et lidt mindre arbejde, så gik jeg i gang med at hækle af mit amerika-indkøbte Noro sock yarn. Lad os bare sige det, som det er: jeg bliver ikke stor fan. Snor sig som ind i h.... (selvfølgelig vil nogen sige, en tråd). Planen var at blande 2 farver, men det er lettere sagt end gjort. Garnet er flot, men også afsindigt farvemættet, grænsende til for meget. Så op igen. Så meget for et færdigt arbejde (nu kan man selvfølgelig også påpege, at de andre, store arbejder heller ikke er rykket væsentligt ved projeket, host)
Men skal der være tørklæde, så lad der være tørklæde, og nu har idéen spøgt så tilpas længe, så man helmer vel ikke for så lidt. Løsningen lige nu er at hækle fra samme nøgle, udefra og indefra. Ja, og så bliver det så ikke længere, end nøglet rækker, men da det er 100 gr., så går det vel endda. Nærmere præsentation af produkt følger.

Ja, og så er vi ellers igen ramt af hverdag. I de sidste 5 weekender har gemalen kun været hjemme i 1 plus været væk det meste af dagene omkring, så det begynder at bide. Nu har vi så den ære at huse ham igen, blot for at opleve, at USA ringer et par gange om natten, når det brænder på. Så er det lige man overvejer, hvad man har mest lyst til... ;-) Men han daffer også tilbage igen om 10 dage - man skulle jo nødig vænne sig til tilstanden!

I fredags havde jeg så besøg af Lisbeth. Vi skulle forberede vores snarlige besøg til de nordlige himmelstrøg til et lille strikkemaskine-kursus hos Bente Rønberg. Jeg glæder mig! I får kun sådan et "efter-seancen-billede", for vi var så optagede, at vi glemte kamera. Det gør vi til gengæld ikke, når det hele brænder af stablen. Alle variationer skal foreviges, så det kan huskes til senere hjemmeeksperimenter. Det bliver så fedt!

Rigtig god dag, derude! Dorthe

Selvom man godt kunnne...

... vænne sig til et liv uden vækkeur! Og hvem har slukket lyset?!!!

Og det var så den efterårsferie...

Heldigvis med nogle dejlige solskinsdage, hvor skyggerne er lange. Og fik jeg så nået alle projekterne? Nej, og heldigvis for det. Det har været en skøn blanding af hygge og afslapning, og så ind imellem projekter, som man ikke kan nå på hverdagene. Vi er "græsenke og -sønner" igen, men vi er nu gode til at hygge os alligevel. Onsdag var vi på Glyptoteket og se den ægyptologiske samling. Bagefter

spiste vi frokost på wagamama. Jeg bare elsker at gå på restaurant med mine sønner. De vælger spændende retter, vi snakker om maden, smager lidt hos hinanden. Skønt de er nået til denne alder! Og jeg bliver sgu' så stolt af sønnen, der let som ingenting spiser hele måltidet med pinde.

Aftener med hygge og god mad - nogle måltider mindre sunde end andre! Men hva', det er kun efterårsferie en gang om året ;-) Og så selvfølgelig Harry Potter, indtalt af Jesper Christensen, i stride mængder. We Love it!

Knirk, knirk, sagde det, da hun pudsede glorien! Jeg fik også malet (det meste af) entréen. (Jeg gider ikke at hive skabet ud og male bagved, det skal alligvel dø, og når et nyt engang ankommer, så maler jeg der) Det kan godt være, det stadig roder, men nu er der hvidmalet inde bagved!

Og min små trip-trap-døre kom endelig op. Det er da passende med døre i en entré, ikk'?

Yngstemandens trøje på maskine? Næsten færdig, mangler et ærme og nogle kanter. Så en tur i maskinen, lidt pres og sammensyning. Det skal være efter alle kunstens regler, for jeg synes, det driller lidt. Glæder mig til et kursus i november, så man måske kunne springe nogle af alle fejlene over...

Og sidst, men ikke mindst: jeg har også bare siddet i sofaen og strikket, og yes, jeg er nået forbi borten (beklager den også er beige og så 20 cm med 486 m , det tager sin tid) og er nået til det grønne. Jeg er vildt spændt på, hvordan det falder ud. Jeg har tegnet et paisley-mønster, men om det virker sådan omsat i masker, det må tiden vise.

Så nu føler jeg mig egentlig ganske klar til at gå ud i hverdagen igen

Dorthe

Min søn strikker!

Jacob lagde ferien ud med, at han ville lære at strikke og som sagt, så gjort. Og han er bare så dygtig! Meget koncentreret og endnu ingen tabte masker, rigtig dygtig elev ;-) Han lægger ud med mellemtykt uldgarn, retmasker, en stor firkant til sin ipod. Planen er, at den skal filtes/valkes lidt, så det kan blive lidt tættere - og sløre evt. fejl, hvis de altså skulle opstå.

Det er bare rigtig hyggeligt at sidde med hver sit håndarbejde i sofaen! "Hvor er det smart, man kan li'som mærke, når det er forkert!". Yes, sønnike, keep going!

- Sagde fruen, idet hun gik i et med.... ikke tapetet, men sofaen! Det er ellers en rigtig lækker sweater med snonninger und alles - bare ikke lige i den sofa!

ferie - Yeah ha!

Lidt søndagsregn - fuld burka - kan ikke slå sådan en ferieglad tosse af pinden! (Næsten) ingen planer udover hygge med ungerne, flyde i sofaen og høre Harry Potter for gud ved hvilken gang, nå ja, og så lige: strikke en trøje på maskinen til yngstemanden, sy en skjorte færdig, klippe og sy en anden skjorte, lære det sprit-nye rib-apparat til strikkemaskinen at kende, male entréen, strikke borten på den Christel-Seyfahrt-inspirerede jakke færdig, så vi kan komme igang med det sjove og så lige nå en masse på Pisa'en fra designclub. Så der bliver selvfølgelig masser af tid til besøg på Glyptotekets ægyptologiske samling og måske oven i købet også se Eremitageslottet indefra. Hva'ba? Planerne ender som sædvanligt nok med at blive revideret en smule undervejs, men kede sig - det har vi ikke tid til! Og drengene? De er såmænd rigtig glade, hvis computertiden kan øges en kende uden at mor opdager det! (Men de kan tro om igen, for så bliver de bare indlagt til at spil med deres mor, ha, ha!)

Som den opmærksomme læser for længst vil have bemærket, så mangler fruen ifølge foto næsten ingenting på ovennævnte Pisa. Men snydt igen! Lisbeth kom forbi og konstaterede, at den var ALT for stor. Faktisk så stor, at jeg skulle 2 nr. ned og strikke den i small istedet for large, og modellen er ikke lige, så man kunne lægge et fikst lille indsnit og på den måde blive kvit en masse overflødige masker. Så kæmpe øv for det. Ikke noget under at man bliver lidt størrelsesforvirret. Min garderobe spænder for tiden mellem str. small til str. 46! Og så kæmpe daglige udsving har min vægt altså ikke!

Men som Lisbeth siger: Det er et dejligt garn! Og jeg er ved at lukke maskerne på ryggen, så jeg bider bare tænderne sammen og bilder mig selv ind, at det er så spændende at strikke 2 r, 2 vr....

Fortsat rigtig god regn-søndag derude! Dorthe

Lidt mere om strikkefestivalen

Nu har jeg så fået indhentet lidt søvn og fået alle oplevelserne fra strikkefestivalen i Svendborg lidt på afstand, og jo mere jeg tænker over det, jo mere "syret" (på den gode måde) forekommer den oplevelse mig: Tænk i en hel weekend at være omgivet af så mange dejlige, givende mennesker, som deler samme passion. Her har man været vant til - i årevis - at være mutters alene. Når man så et eller andet indlæg i fjernsynet, og bare spottede den der bluse med de der snoninger eller et sindsygt flot tørklæde som må være hæklet med den og den teknik, så var der bare ingen, INGEN, at dissekere oplevelsen med.

Inden for det sidste halve år har jeg så mødt Lisbeth, som er mindst lige så strikketosset og som har de samme øjne som jeg. Skønt, skønt (har overvejet om det ikke var nemmere bare at flytte sammen, jeg mener, vi kan ikke blive ved med at mødes på denne måde!). Og så, voila, tage på strikkefestival og møde 107!!!! Jamen, det er bare for vildt!

Hvor det var helt tilladt at kommentere og rose flotte striksager, og hvor der bare blev delt ud af erfaringer og gode råd. Jamen, jeg kan ikke få armene ned!

Et enkelt foto fra vores besøg på Hjelholt Uldspinderi (endnu et farligt fibersted). Det var rigtig spændende - også fordi det i høj grad ligger i forlængelse af mit arbejde i øjeblikket, hvor jeg skriver om et andet, meget stort uldspinderi. Jeg kunne med lethed forestille mig alle de små børnearbejdere, som var tilknyttet sådan et sted i det forrige århundrede... Det har ikke været en barndom på roser.

Hvorom alting er: de næste par dage er helliget arbejde og forældremøder, men fredag skal jeg bare kaste mig ud i efterårsferie. Mon ikke man kunne genoptage weekendens lettere maniske strikning? Jeg glæder mig!

God dag derude! Dorthe

Strikkefestival 2009

Strikkefestival med webstrikkerne hele weekenden i Svendborg: Herligt arrangement, rigtig god mad, en masse søde mennesker, lækkert garn, inspirerende indlæg og samtaler - alt i alt en fantastisk weekend. Det er helt vildt at møde så mange strikkeinteresserede mennesker, at få sat ansigter på navne, man kender fra blogge og kommentarer på webstrik. Ialt har der været ca. 107 strikkegale indover vandrehjemmet, så jeg er en anelse træt nu ;-) Heldigvis havde jeg mit faste anker, Lisbeth, med, og det var dejligt.

Og hvad lå der så på mit bord, da jeg kom hjem: Min webstrik-broche, klar til at blive pakket ned. Det siger lidt om min hektiske fredag og ikke mindst ugen op til. Så kan jeg også bedre forstå, at jeg ikke rigtig kunne finde den på festivalen... Heldigvis kommer der en mulighed allerede næste år i Næstved. Så skal den absolut luftes igen.

Jeg fik købt en masse garn (igen alt for meget, det var bare så lækkert), og har også lidt billeder at vise, men dagen i dag er energien kun til sump. Jeg har ikke engang orket at strikke, og så er den helt gal! Men af erfaring ved jeg, at det skal nok komme igen. Helst allerede i morgen, hvor ugen for alvor tager fat og det med fart. Godt man har en efterårsferie inden for rækkevidde ;-)

God mandag! Dorthe

- og de bar stadig - garn ind!

Lidt udenfor Atlanta downtown besøgte vi en garnforretning: Knitch. www.ShopKnitch.com I en rigtig baggård, næsten umulig at finde fra gaden, men en rigtig fin velkomst, da man først var nået frem. Er den ikke herlig, strikkedyret? Ja, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal betegne den som.

Indenfor var forretningen i 2 etager, men på 1. sal var der både undervisning og lidt rodet, som ejeren Kim sagde, så dér måtte jeg ikke fotografere. Jeg vil nu sige, at hendes definition på rod må betyde, at jeg lever i kaos! ;-)

Rigtig flot og lækkert sat op. Lækre garner, både kendte (bl.a. alle udgaver af Noro, tror jeg) samt en masse, som jeg ikke kendte til. Da vi fortalte, at vi var på besøg fra Danmark, blev de helt misundelige. "I er jo i stand til at gå med det, I strikker!". Og hun har så ret. Jeg har før tænkt på, at det er noget nemmere at leve strikkeiveren ud i et koldt land. Tænk bare på uldsokker i 30 grader og en luftfugtighed på over 90%!

Jeg synes selv, jeg begrænsede mig. Fik slet ikke set rigig ordentligt igennem. Jeg var simpelthen bange for at blive fristet over evne ;-) Men lidt Noro sokkegarn til ca. 80 kr. Det kan man jo ikke lade ligge. Planen er nogle forskellige tørklæder.
Også noget håndfarvet uld fra Sock that Rocks. Håndfarvet og rigtig lækkert. Dyrt efter amerikanske forhold - men det er jo heller ikke dem, vi taler om her!

En sweater af en art, alt for meget garn, men som de sagde - så kunne jeg jo altid strikke sokker for resten. Nu elsker jeg ikke sokkestrik, så vi taler nok mere om bare at nyde restfibrene.

Billedet af Noro passer meget godt med farverne, men det yder slet ikke det håndfarvede ret. Blomme, rosa og nogle lækre grønne nuancer.

God dag! Dorthe