Lidt udenfor Atlanta downtown besøgte vi en garnforretning: Knitch. www.ShopKnitch.com I en rigtig baggård, næsten umulig at finde fra gaden, men en rigtig fin velkomst, da man først var nået frem. Er den ikke herlig, strikkedyret? Ja, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal betegne den som.
Indenfor var forretningen i 2 etager, men på 1. sal var der både undervisning og lidt rodet, som ejeren Kim sagde, så dér måtte jeg ikke fotografere. Jeg vil nu sige, at hendes definition på rod må betyde, at jeg lever i kaos! ;-)
Rigtig flot og lækkert sat op. Lækre garner, både kendte (bl.a. alle udgaver af Noro, tror jeg) samt en masse, som jeg ikke kendte til. Da vi fortalte, at vi var på besøg fra Danmark, blev de helt misundelige. "I er jo i stand til at gå med det, I strikker!". Og hun har så ret. Jeg har før tænkt på, at det er noget nemmere at leve strikkeiveren ud i et koldt land. Tænk bare på uldsokker i 30 grader og en luftfugtighed på over 90%!
Jeg synes selv, jeg begrænsede mig. Fik slet ikke set rigig ordentligt igennem. Jeg var simpelthen bange for at blive fristet over evne ;-) Men lidt Noro sokkegarn til ca. 80 kr. Det kan man jo ikke lade ligge. Planen er nogle forskellige tørklæder.
Også noget håndfarvet uld fra Sock that Rocks. Håndfarvet og rigtig lækkert. Dyrt efter amerikanske forhold - men det er jo heller ikke dem, vi taler om her!En sweater af en art, alt for meget garn, men som de sagde - så kunne jeg jo altid strikke sokker for resten. Nu elsker jeg ikke sokkestrik, så vi taler nok mere om bare at nyde restfibrene.
Billedet af Noro passer meget godt med farverne, men det yder slet ikke det håndfarvede ret. Blomme, rosa og nogle lækre grønne nuancer.
God dag! Dorthe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar