Nu har jeg så fået indhentet lidt søvn og fået alle oplevelserne fra strikkefestivalen i Svendborg lidt på afstand, og jo mere jeg tænker over det, jo mere "syret" (på den gode måde) forekommer den oplevelse mig: Tænk i en hel weekend at være omgivet af så mange dejlige, givende mennesker, som deler samme passion. Her har man været vant til - i årevis - at være mutters alene. Når man så et eller andet indlæg i fjernsynet, og bare spottede den der bluse med de der snoninger eller et sindsygt flot tørklæde som må være hæklet med den og den teknik, så var der bare ingen, INGEN, at dissekere oplevelsen med.Inden for det sidste halve år har jeg så mødt Lisbeth, som er mindst lige så strikketosset og som har de samme øjne som jeg. Skønt, skønt (har overvejet om det ikke var nemmere bare at flytte sammen, jeg mener, vi kan ikke blive ved med at mødes på denne måde!). Og så, voila, tage på strikkefestival og møde 107!!!! Jamen, det er bare for vildt!
Hvor det var helt tilladt at kommentere og rose flotte striksager, og hvor der bare blev delt ud af erfaringer og gode råd. Jamen, jeg kan ikke få armene ned!
Et enkelt foto fra vores besøg på Hjelholt Uldspinderi (endnu et farligt fibersted). Det var rigtig spændende - også fordi det i høj grad ligger i forlængelse af mit arbejde i øjeblikket, hvor jeg skriver om et andet, meget stort uldspinderi. Jeg kunne med lethed forestille mig alle de små børnearbejdere, som var tilknyttet sådan et sted i det forrige århundrede... Det har ikke været en barndom på roser.Hvorom alting er: de næste par dage er helliget arbejde og forældremøder, men fredag skal jeg bare kaste mig ud i efterårsferie. Mon ikke man kunne genoptage weekendens lettere maniske strikning? Jeg glæder mig!
God dag derude! Dorthe
Du har så evig ret i, at det er inspirerende at være sammen med så mange passionerede strikkere - og alle har forståelse for det med "at måtte eje" lige netop det garn man har set... men også det sociale i, at sidde at strikke og snakke om alt mellem himmel og jord. Det er skønt.
SvarSletJa, det er skønt at dele hobby med så mange andre, og herligt at vi trods alt ikke bor så langt fra hinanden. Jeg er blevet drivende forkølet, suk, så nu er jeg at finde i sofaen eller sengen, måske med lidt strik mellem hænderne. Hvis jeg altså kan se ud af øjnene. Men god weekend, vi gentager successen næste år.
SvarSletAltså, må jeg lige gøre opmærksom på, at Lisbeth altså er min!
SvarSletI øvrigt er hun ikke forkølet, hun har bare ikke opdaget, at hun er allergisk over for strikkegarn.