Så gik der tid med det...

I en anfald af behov for et lidt mindre arbejde, så gik jeg i gang med at hækle af mit amerika-indkøbte Noro sock yarn. Lad os bare sige det, som det er: jeg bliver ikke stor fan. Snor sig som ind i h.... (selvfølgelig vil nogen sige, en tråd). Planen var at blande 2 farver, men det er lettere sagt end gjort. Garnet er flot, men også afsindigt farvemættet, grænsende til for meget. Så op igen. Så meget for et færdigt arbejde (nu kan man selvfølgelig også påpege, at de andre, store arbejder heller ikke er rykket væsentligt ved projeket, host)
Men skal der være tørklæde, så lad der være tørklæde, og nu har idéen spøgt så tilpas længe, så man helmer vel ikke for så lidt. Løsningen lige nu er at hækle fra samme nøgle, udefra og indefra. Ja, og så bliver det så ikke længere, end nøglet rækker, men da det er 100 gr., så går det vel endda. Nærmere præsentation af produkt følger.

Ja, og så er vi ellers igen ramt af hverdag. I de sidste 5 weekender har gemalen kun været hjemme i 1 plus været væk det meste af dagene omkring, så det begynder at bide. Nu har vi så den ære at huse ham igen, blot for at opleve, at USA ringer et par gange om natten, når det brænder på. Så er det lige man overvejer, hvad man har mest lyst til... ;-) Men han daffer også tilbage igen om 10 dage - man skulle jo nødig vænne sig til tilstanden!

I fredags havde jeg så besøg af Lisbeth. Vi skulle forberede vores snarlige besøg til de nordlige himmelstrøg til et lille strikkemaskine-kursus hos Bente Rønberg. Jeg glæder mig! I får kun sådan et "efter-seancen-billede", for vi var så optagede, at vi glemte kamera. Det gør vi til gengæld ikke, når det hele brænder af stablen. Alle variationer skal foreviges, så det kan huskes til senere hjemmeeksperimenter. Det bliver så fedt!

Rigtig god dag, derude! Dorthe