søndag den 11. oktober 2009

ferie - Yeah ha!

Lidt søndagsregn - fuld burka - kan ikke slå sådan en ferieglad tosse af pinden! (Næsten) ingen planer udover hygge med ungerne, flyde i sofaen og høre Harry Potter for gud ved hvilken gang, nå ja, og så lige: strikke en trøje på maskinen til yngstemanden, sy en skjorte færdig, klippe og sy en anden skjorte, lære det sprit-nye rib-apparat til strikkemaskinen at kende, male entréen, strikke borten på den Christel-Seyfahrt-inspirerede jakke færdig, så vi kan komme igang med det sjove og så lige nå en masse på Pisa'en fra designclub. Så der bliver selvfølgelig masser af tid til besøg på Glyptotekets ægyptologiske samling og måske oven i købet også se Eremitageslottet indefra. Hva'ba? Planerne ender som sædvanligt nok med at blive revideret en smule undervejs, men kede sig - det har vi ikke tid til! Og drengene? De er såmænd rigtig glade, hvis computertiden kan øges en kende uden at mor opdager det! (Men de kan tro om igen, for så bliver de bare indlagt til at spil med deres mor, ha, ha!)

Som den opmærksomme læser for længst vil have bemærket, så mangler fruen ifølge foto næsten ingenting på ovennævnte Pisa. Men snydt igen! Lisbeth kom forbi og konstaterede, at den var ALT for stor. Faktisk så stor, at jeg skulle 2 nr. ned og strikke den i small istedet for large, og modellen er ikke lige, så man kunne lægge et fikst lille indsnit og på den måde blive kvit en masse overflødige masker. Så kæmpe øv for det. Ikke noget under at man bliver lidt størrelsesforvirret. Min garderobe spænder for tiden mellem str. small til str. 46! Og så kæmpe daglige udsving har min vægt altså ikke!

Men som Lisbeth siger: Det er et dejligt garn! Og jeg er ved at lukke maskerne på ryggen, så jeg bider bare tænderne sammen og bilder mig selv ind, at det er så spændende at strikke 2 r, 2 vr....

Fortsat rigtig god regn-søndag derude! Dorthe

2 kommentarer:

  1. Pyh, jeg bliver da helt forpustet over jeres program. Men jeg ved jo godt, at du ikke når en brøkdel af det planlagte i dag, måske resten af ugen også skal bruges til lidt af planerne? Jeg har bare brugt søndagen på den indtægtsgivende virksomhed, og nu kalder sofaen meget højt og gennemtrængende, så jeg vil adlyde... Ses

    SvarSlet
  2. Nu er det jo ikke planerne kun for søndagen -sådan mere tænkt for hele ugen, plus det løse. Det hele bliver nu nok alligevel ikke nået, men man skal vel have lidt mål her i livet, host ;-) Og sofaens kalden skal man ikke overhøre længe, især ikke på en søndag. Hygge.

    SvarSlet